Det sårede hjerte

Kender du dine sår? Et menneske får en del “sår” gennem et langt liv. Sårene gør os følsome. Ubearbejdede følelser sætter sig til sår forskellige steder i kroppen og sindet…

Hvis  du for eks. er blevet drillet med, at være for overvægtig i skolen vil du være over-opmærksom på om folk mobber dig med din vægt.

Nogen mennesker vil måske sige.: “Er det ikke bare, at tabe sig. Så forsvinder det problem?”

Jo, men kan sagtens tabe sig, men uanset om det lykkes eller ej vil såret stadig være, der hvis det ikke bliver bearbejdet. Af dig selv eller med hjælp fra et andet menneske. Det er en helt normal rygmarvsreaktion, at vælge ikke, at gøre noget ved såret. ”Så længe jeg ikke taler om mit problem har jeg det godt”.

Det helt rigtigt, men hvad sker, der næste gang du høre nogle mennesker tale om slankekur?

Så tænker du måske slankekur = Jeg blev drillet med min overvægt. Det føles meget ubehageligt!!

Hvis man så bare havde et enkelt sår, men sådan er det ikke. 

Et menneske kan få mange sår gennem et helt liv. 

Jeg har mødt mennesker, som har så mange sår, at en normal samtale er svært. Svært fordi sårene hele tiden leder dem på afveje. Lidt, som et “minefelt”.

Hvis jeg for eks. siger.:

“Jeg har lige fået en god ide til en artikel på min blog…”…kan det måske minde dem om hvornår de sidst har fået en god ide? 

Det udløser måske et enkelt sår…”Jeg er ikke god nok…” 

Det kan føre til tanker og følelser om hvad de vil med deres liv.

Det kan udløse mange sår, som giver dårlig selvværd/selvtillid. 

Sårene kan være svære, at håndtere fordi de er ubearbejdede. 

Så kan det føles kaotisk udenfor kontrol. 

Man kan komme til, at føle man er sine følelser og tanker. 

“Jeg er nød til, at tænke og føle negativt”. 

“Jeg” er ikke opmærksom på “jeg” selv har valgt, at være negativ. 

Man har altid et valg især hvis man er bevidst om det… 

For nogen mennesker er det en helt ubevidst automatisk proces, hvor “jeg” “aldrig” kan få kontrol over hvad, der forgår inden i “mig”. 

Jeg kigger forbavset på det følesomme menneske. Ville bare gerne tale om min ide til min artikel, men jeg indser der er “lukket”. 

Det siger sig selv, at det helt umuligt, at blive lykkelig, hvis man tror personlige problemer ikke kan løses. 

Så kan “du” kun få flere og flere sår, som du ikke får bearbejdet fordi dit sind og krop er blevet alt for kaotisk til du selv kan få styr på det. 

Det er virkelig trist, at opleve udefra.

Hvad afholder folk fra, at søge hjælp?

“Hvis jeg skal i behandling får jeg det dårligere….”

Det faktisk rigtigt, men på et tidspunkt vil “du” få det bedre. 

Et menneske kan selvfølgelig være bange for, at komme i behandling. Det klart.

Men hvad med alle de problemer “du” vil beholde ved ikke, at gå i behandling?

Vores følelser og tanker er kun en fortolkning af virkeligheden… 

Det er vores “billede” på, hvordan vi tror verden er. 

Vi oplever gennem vores sanser, ser, hører, mærker, lugter, smager. 

Det bliver til tanker. 

Tankerne kan blive til handling. 

Nogen mennsker ser lyst på tilværelsen og kan ligne solen, som skinner. 

Andre mennsker lægger kun mærke til alle de dårlige ting og vil ligne skyen, 

som er gået for solen. 

Det kommer an på, hvad vi har lært os selv følelsesmæssigt. 

Louis Armstrong synger her sit bud på hvordan verden er…

Nogle unge mennesker havde sagt til Louis Armstrong. 

“Hvad mener du når du synger hvilken vidunderlig verden” 

Så kom de med mange eksempler på, hvad  var dårligt i verden. 

Louis Armstorng sagde så.:

“På mig virker det, som om det ikke er verden det er galt med, men hvad vi gør ved verden”

Jeg er fuldstændigt enig, men jeg tilføjer.:

“Tænk på hvad du vælger, at føle og tænke” 

Dine tanker og følelser kan bedrage dig. 

Undersøg om det passer det du oplever istedet for, at “vedtage” det, som sandheden. 

Det et menneske kan sanse kan opleves på over 6 milliader måder(jordens befolkning). 

Vi har alle vores helt egen unike måde, at opfatte verden på. Derfor er det også op til det enkelte menneske, at tage ansvar for, hvad vi føler, tænker og gør. 

Du vælger selv om du vil være et bevidst eller ubevidst menneske.

Spørgmålet er så om “du” har forstået konsekvenserne af dine valg/fravalg?