Skrevet d. 7-8-2018 16:16:09 af Magnus Rösing - Psykoterapeut MPF, Terapeut, Coach, Parterapeut
Om vrede uforløst vrede
Vrede er at give sig selv ret til at sætte en grænse. I forhold til sig selv, og i forhold til andre. Mange som vælger at starte et terapeutiskt forløb oplever at de ikke har denne evne, og størsteparten af de som søger behandling hos en psykoterapeut har et problematisk forhold til vrede.
Men hvad er vrede?
At være opfyldt af ukontrollerbar vrede kan være skræmmende for den som befinder sig i denne voldsomme følelse. Dels for at vreden søger opmærksomhed og bekræftelse, dels prøver den at hævde en egen ret og egne grænser. Vrede består af en modstridende kombination af afvisning af den anden, men også stor længsel efter at blive set af den anden, som den man virkelig er.
Sådan er det for den voksne, men sådan var det også for det lille barn engang, for hvordan man bliver set og accepteret med begge disse sider er afgørende for hvordan man har det med vreden i dag. Hvordan vreden integreres og bliver en naturlig måde at møde verden beror på, hvordan de voksne i barnets nærhed har formået at rumme, tillade og ikke afvise vreden, når den er allerstørst. I en psykoterapibehandling arbejder klienten sammen med terapeuten om hvordan vrede håndteres og opleves lige nu; i de nære relationer som f.eks. i forhold, i familien, med venner og arbejdskolleger.
"Sand vrede" eller ta din vrede på dig
”Sand vrede” er egentlig det modsatte til det som tidligere blev nævnt i teksten. Jeg mener at sand vrede er en følelse vi konstant er i kontakt med, fra det øjeblik vi står ud af sengen og sætter foden i gulvet, til vi atter lægger os. (Ja, måske spiller vrede også en vigtig rolle i hvilke drømme vi drømmer.) Sand vrede er umærkelig, men findes altid i nærheden, er altid kontaktbar. Meget tydligt bliver det for den som gennem terapeutisk arbejde har lært sig at få kontakt med denne side hos sig selv. Og som er i stand til at føle forskellen fra den han var til den han er blevet nu; at føle et tydeligt, berettiget: ”NEJ, det her vil jeg ikke, det går jeg ikke med til. Og det har jeg ret til at mene”. Denne side som var så forbudt for det lille barn at have kontakt med, er nu tilladt. Og i det findes en stor lettelse.
Dette kan måske lyde overraskende for mange, eftersom man ofte tænker på vrede som noget ukontrollerbart og voldsomt. Noget udagerende. Men jeg tror at det snarere er en måde at mærke kroppen, at være tilstede i kroppen gennem dagen i mødet med andre kroppe. Den som har adgang til denne vrede, har også adgang til et helt og fuldt følelsesregister, et helt og fuldt følelsesliv. At have adgang til et fuldt følelsesregister betyder at man ikke identificerer sig med en bestemt følelse, men tillader alle mulige følelser (glæde, ked af det hed, eufori, håbløshed) at være tilstede. Følelserne har lov at komme og gå, også de som synes at være meget forbudte. Så forbudte at de for mange må håndteres ved fortrængning. (Læs mere om fortrængte følelser).
Helt kort om vrede: