Adventskransen

Julen er det, vi gør den til. Det sagde min far altid, når forventningerne til julen og gavernes størrelse blev urimelige høje. 

Julen er for de fleste en tid med mange traditioner, som helst skal bevares og holdes i hævd.

Jeg kom til at tænke på, hvilke af julens traditioner, der er de mest betydningsfylde for mig.
Jeg forestillede mig, at jeg skulle være alene hele december måned, og på den måde kun holde jul for og med mig selv.

Hvilke juletraditioner ville jeg så droppe, fordi det i bund og grund er nogle jeg holder fast i for andres skyld og ikke kun for min egen?

Hvilke traditioner ville jeg helt sikkert stadigvæk beholde, for at komme i den helt rigtige julestemning?

Med andre ord hvilke traditioner omkring juletid betyder mest for mig?

Den første tradition, jeg kom i tanke om er adventskransen. Jeg snakkede med en veninde om julen, og hun sagde, at hun overvejede at droppe adventskransen i år, fordi der ingen børn var hjemme hos hende i december måned.

Adventskransen er derimod en af de juletraditioner, som jeg vil holde fast i – selv om jeg skulle sidde alene og holde advent. Jeg synes, den er så smuk for øjet at se på. Jeg synes, den dufter så godt, for min er altid af gran.

Jeg synes, det er så hyggeligt og stemningsfyldt, når det levende lys bliver tændt i tusmørket.

For mig er sådan en time i stilhed med adventskransen tændt en mulighed for eftertænksomhed, refleksion og fordybelse fx over julens budskab. Jeg krydrer også gerne med at synge et par af vore smukke salmer.

Jeg tror, at de oplevelser med traditioner, jeg har med mig fra barn har en afgørende indflydelse på, hvordan jeg selv har det med traditioner. Jeg kan huske mange dejlige søndage, hvor jeg holdt advent med mine forældre. Det var rart, trygt og stemningsfyldt, og vi sad i stilhed og eftertænksomhed og nød adventskransen.

Min far hentede salmebogen og spurgte om min mor og mig ville synge et par salmer for ham. Han var ikke selv, den store sanger, men han kunne godt lide at lytte til os, når vi sang for ham. Tit så læste han en julehistorie eller et eventyr højt for mig.

Når man har den slags minder med sig, så kommer adventskransen til at betyde noget for en.
Da jeg flyttede hjemmefra og fik mit eget hjem, lavede mor en adventskrans til mig i mange år, som hun kom med inden første søndag i advent. Hun ville gerne give mig den gave, og jeg tog gladeligt imod den. Hun troede vist heller ikke rigtig på, at jeg selv kunne finde ud af at lave en ?

Da jeg selv skulle til at stå for at lave adventskrans, tog jeg i en del år til julebasar på Rudolf Steiner Skolen og købte en der. Det blev en hel lille tradition i sig selv at tage på julebasar og købe adventskransen. Der var et arbejdende værksted, hvor folk der var knyttet til skolen frivilligt stod og lavede kransene og solgte dem, så skolen kunne tjene penge. Jeg ville gerne støtte Rudolf Steiner Skolen, og det kunne jeg gøre ved at købe adventkransen der.

I dag laver jeg selv kransen. Jeg binder ikke selv kransen, men køber den færdigbundet. Så pynter jeg den selv med lys, bånd og kogler. I de sidste mange år har jeg brugt hvid og guld. Jeg synes, den grønne krans står smukt til hvide lys og sløjfer og pynt af guld. Jeg har det også sådan, at når jeg har fundet noget, der virker, og jeg er tilfreds med, så er der ingen grund til, at eksperimentere med det.

Har du tænkt på hvilke juletraditioner, der er de vigtigste for dig og evt. hvorfor?

Glædelig første søndag i advent.