7 hotte juletips - spis uden dårlig samvittighed og uden at overspise ? ?

Skrevet d. 7-12-2015 17:17:51 af Dorte Windfeld - Psykoterapeut, Coach, Mentor

Tips til en fredfyldt jul, hvor du spiser uden dårlig samvittighed og uden at overspise.

Nyd julen tip # 1 Drop den dårlige samvittighed

Mad er skønt og nødvendigt – og der skal være plads til en vis portion kalorier, som skal nydes bigtime også i julen og uden dårlig samvittighed. 

  • Lyt til din krop. Den ved hvad den har brug for og fortjener at blive lyttet til
  • Hvad får du ud af at have dårlig samvittighed?
  • Har du allerede taget et valg, om at spise noget af det ”uartige” - så nyd det, det kan alligevel ikke gøres om! 

 

Nyd julen tip # 2 - Spis med stor nydelse

  • Spis med fuld opmærksomhed på at du spiser
  • Vælg med stor omhu, hvad du egentlig har lyst til at sætte tænderne i
  • Læg godt mærke til hvordan det smager. Når smagen går fra at være vildt lækker, til at den i virkeligheden ikke smager dig mere, så STOP.
  • Jo mere du virkelig nyder det du spiser, jo hurtigere vil du få tilfredsstillet dine behov.

 

Nyd julen tip # 3. 

  • Pas på med at sulte dig selv, i håb om at kunne spise mere af det mere syndige. 
  • Du risikerer at øge din chance for at ”falde i” og overspise hvis du er meget sulten. 
  • Sørg for at spise som du plejer også hvis du skal ud.

 

Nyd julen tip # 4

  • Når du forbyder dig selv at spise udvalgte ting, vil din trang til lige præcis de ting blive større. Der skal være rum til fleksibilitet og udskejelser.
  • Tænk i kvalitet frem for kvantitet. Spis langsomt og smag rigtig godt på det du spiser og vælg med omhu, det du allerbedst kan li’.
  • Vær god ved dig selv.

 

Nyd julen tip # 5

  • Dine sanser fortæller dig hvornår du er mæt, hvis du da ellers husker at lytte til dem
  • Hvis du er virkelig nærværende når du spiser og tager alle sanser i brug, vil du lettere kunne mærke det.
  • Se på maden hver gang du tager en bid.
  • Smag godt på den og læg mærke til konsistensen, farven og duften mens du spiser
  • Mærk jævnligt efter, om du er mere sulten.

 

Nyd julen tip # 6 Du har altid et valg!

  • Der findes mange sunde julelækkerier, som appelsiner, klementiner, mandler og nødder for ikke at glemme den mørke chokolade (min egen favorit som jo samtidig med at den smager fantastisk også har den egenskab at den giver fastere bryster – til dem der skulle ha brug for det;-) )
  • Det er dig der beslutter hvad du spiser.
  • Det vigtigste her er din bevidsthed om, at du har et valg! 

 

Nyd julen BIG TIME tip # 7

  • Står du i situationen, hvor du har hele overarmen nede i dåsen med konfekt (som skulle spises i juledagene og som børnene måske har siddet og lavet i timevis) eller er du ved at forgribe dig på den dåse Twist, du havde gemt for dig selv under sengen (ja det er sq lidt sjovt, at vi gang på gang tror vi kan snyde os selv) så prøv at spørge dig selv, om det du har gang i ...er baseret på selvkærlighed eller selvsabotage?
  • Tænk på at julehygge kan være meget andet, end noget du spiser og behøver ikke være noget der springer på sidebenene. Der er masser af nydelse på andre fronter. Samvær med familie og venner, film, musik, gåtur, spil og andre julelege. Jo mere kalorie fri hygge/nydelse du kan suge til dig, jo mindre bliver dit behov for at overspise.

         ENJOY 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.