Social Media Marketing Intern

af GoMentor

Sidst opdateret 15-1-2020

Reviewer GoMentor

Social media marketing internGoMentor søger en proaktiv praktikant til Social Media Marketing.

 

Dine primære opgaver bliver Social Media strategi og eksekvering med fokus på influencer-marketing, hvor vi oplever stor vækst for vores online-produkt, GoMentor 24/7.

 

Praktikopholdet indebærer frihed under ansvar, hvor du får stor indflydelse på arbejdsopgaverne inden for de givne rammer. Du får også rig mulighed for at lære mere om de forskellige discipliner inden for online-marketing, som vi arbejder med. Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores Online Marketing Assistant og Chief Digital Officer. Stillingen er på fuld tid i den givne praktikperiode, medmindre andet aftales, og er ulønnet.

 

Arbejdsopgaverne kan være:

  • Social Media strategi og eksekvering
  • Content management og produktion
  • Søgemaskineoptimering (SEO): Analyse og eksekvering
  • E-mail opsætning og marketing
  • Projektstyring af indholds- og kommunikationsopgaver

Vi forventer, at du

  • Er skarp på skrift (dansk) og gerne har erfaring med at skrive kvalitetsindhold til hjemmesider (eller ønsker at lære det)
  • Kender til SEO og eventuelt har erfaring inden for området (eller ønsker at lære det)
  • At du gerne vil lære mere om online-marketing
  • Er proaktiv og struktureret i din tilgang til opgaver

 

Hvem er GoMentor?

GoMentor er Danmarks og Norges største online-søgeportaler for samtaleterapi, coaching og personlig udvikling. Vi gør det nemt at finde den helt rette psykolog, terapeut eller coach i et ellers ugennemsigtigt marked. Vi har desuden lanceret GoMentor 24/7, som giver brugerne mulighed for at skrive ubegrænset med en psykolog, terapeut eller coach via vores app. Selvom GoMentor blev etableret af Jesper Buch i 2010, anser vi os stadig for at være en startup virksomhed.

 

Andet

Vi har kontor i historiske, lyse lokaler i Bings på Vesterbrogade med en fantastisk frokostordning og bordfodbold på kontoret. 

 

Opstart

Opstart kan ske hurtigst muligt, afhængigt af dit studie. Praktikforløbet starter med et introduktionsforløb, hvor du bliver sat godt ind i forretningen og arbejdsopgaverne. 

 

Ansøgning

Er du interesseret, bedes du sende et CV inkl. en kort ansøgning til Chief Digital Officer, Morten Dines Johansen, på morten@gomentor.com. Vi holder samtaler løbende.

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.