Ellen Kristiansen - Psykolog

Ellen Kristiansen

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Som psykolog og specialist i psykoterapi kan jeg støtte dig i at leve dit liv så godt som Ellen Kristiansen - Psykolog

Beskrivelse

DENNE PROFIL ER IKKE AKTIV OG MENTOR KAN IKKE KONTAKTES GENNEM GOMENTOR.

Jeg er autoriseret psykolog (tidl. pædagog) og har specialiseret mig i psykoterapi. Ud over psykologuddannelsen har jeg seks års terapeut-uddannelse.Jeg arbejder med samtale, rådgivning og terapi. Jeg bruger forskellige former for terapi; mest kognitiv terapi og gestaltterapi. Jeg bruger de nyeste metoder fra den kognitive terapi, f. eks. "ACT" (Acceptance and Commitment Therapy) og "Mindfulness"-øvelser. Jeg supplerer af og til med hypnoterapi. (Terapi i en afslappet/tranceagtig tilstand).

Jeg har erfaring med at arbejde med mange områder.Du er velkommen, hvad enten det drejer sig om lettere problemer eller noget mere omfattende. Der er ikke noget der er mere rigtigt at komme med end andet. Man kan have brug for samtaler i forbindelse med samlivsproblemer, skilsmisse, familieforhold, problemer på job, fyring, bekymringer. Mange kommer med stress, depression og/eller angst. Mange kommer også med dårligt selvværd og/eller problemer med at sige fra og tage hånd om sig selv. Mange har så god en indlevelsesevne, at de på et tidspunkt må lære at undgå at tage alle andres problemer på sig.

Hvis du ønsker det kan jeg give praktiske anvisninger som kan bruges nu og her, så du hurtigt kan opnå en forandring. Hvis du ønsker en mere dybtgående selvudvikling/terapi, er der mulighed for det.

Jeg har en særlig interesse og erfaring i forhold til indlæringsvanskeligheder og deres følelsesmæssige følgevirkninger, (f. eks. ordblindhed) samt udviklingsforstyrrelser som f. eks. ADHD eller Autisme/Aspergers syndrom. Jeg har også en særlig interesse i at støtte mennesker med personlighedsmæssige problemer.

Jeg diagnosticerer ikke, men jeg kan lave en vejledende undersøgelse og rådgive om, hvad du eventuelt kan gøre, f. eks. at kontakte psykiatrien eller arbejde på andre måder med problemerne. Nogen gange kan det være en befrielse at finde en forklaring på nogen problemer, også selv om man må erkende, at man har noget lidt specielt at skulle leve med.

Min klinik ligger centralt i Haderslev, (Rutebilstationsbygningen) og ud over den nemme mulighed for almindelige konsultationer, hvis man bor i Haderslev eller de omkringliggende byer Vojens, Kolding, Christiansfeld, Aabenraa, Rødekro, Gram, Toftlund og det øvrige Sønderjylland, er der mulighed for en konsultation på Skype eller i telefon. Du kan få en gratis 10 minutters "prøvesnak."

Jeg er tilknyttet sygesikringen og tager derfor mod klienter, der har en lægehenvisning.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.