Tilpas eller tilpasset?

Langt de fleste af os har tidligt lært at tilpasse os vores omgivelser og har måttet give afkald på dele af vores egen naturlige væren i verden. Vi har skulle hugge en hæl og klippe en tå i forsøget på at blive accepterede og værdsat. Vi har forskubbet vores egentlige selv til en plads i skyggen, hvor vi har nedgjort det, skammet det ud og forsøgt at holde alle impulser fra det ude af vores liv.
Præcis som Askepot lider vores selv over ikke at måtte være en del af livet, og det venter med længsel efter at blive opdaget og elsket for det, det er. Bag ’snavset’ og skammen lever vores intakte, smukke kerne, og når vi ser at skammen over at udtrykke os ærligt, som mennesker med behov og længsler og/eller måske skøre ideer eller særlige evner, samt favner følelser af misundelse, had, grådighed og meget mere, så ’kysser’ vi den ’trold’, der holder os fanget, og der opstår en chance for ægte forvandling af personligheden.
Vi har selv muligheden for at blive virkeligt til i verden som ægte, autentiske selver, der dermed ikke alene er i ærlig relation til os selv, men også i mere ægte relation til verden omkring os.
Det er kun når vi formår at være ægte og bevidste om os selv, at vi ikke længere kaster skygger, der gør vores forhold til andre mennesker konfliktfyldte og til tider umulige.
Psykoterapi kan hjælpe os med at afdække de falske billeder af os selv og finde styrken til at leve i verden, som dem vi er.