Sårbare unge kvinder

Skrevet d. 20-11-2018 13:25:12 af Dorte Odde ph.d - Psykoanalytiker, Supervisor, Coach, Psykoterapeut MPF, Parterapeut

En unik kombination af jungiansk psykoterapi og opmærksomhed på kroppen 

Er du isoleret og har det svært sammen med andre mennesker? 
Føler du dig trist og ensom?
Virker hverdagen helt uoverskuelig?

Sammen sætter vi fokus på hele dig: dine tanker, din fantasi, din krop og dine følelser -- hvordan fungerer det sammen? Er der måske andre måde at være på? Vi ser også på den sammenhæng du indgår i, forholdet til skolen, familien, vennerne, evt. arbejde. Er der noget, du gerne vil have ændret?
Som jungiansk psykoanalytiker arbejder jeg med meget nænsomme metoder, hvor det kreative står i fokus, bl.a. "sandplay" (billeder man laver i sand med små figurer) - en proces, hvor det ikke altid er nødvendigt at sætte ord på. 
Jeg har desuden fokus på eventuelle traumer, og hvordan følelser opleves i kroppen (mindfulness), og hvordan kroppen i sig selv kan tale til én, når man har lært dens "sprog" at kende.


Tilbud til sårbare unge kvinder mellem 16-17 til 21-22 år og deres forældre:

Klippekort, 10 sessioner terapi og 2 sessioner med forældre: 6.750 kr.


At være ung kvinde i dag
Siden 2010 er andelen af unge kvinder, der har det mentalt dårligt, steget fra hver femte til hver fjerde. En følelse af manglende betydning, individuelle valg på mange livsarenaer og et uddannelsessystem, som genererer angst - alt dette giver unge kvinder et lavt selvværd og gør dem stressede, angste og deprimerede.

At være ung kvinde i dag betyder ofte, at der kan være et stort gab imellem, hvordan man fremtræder, og hvordan man egentlig har det indeni. Og er det gab for stort, mister man kontrollen med sig selv og bliver stresset og måske syg. Derfor handler det om at få skabt en bedre sammenhæng mellem det, man viser udadtil, og det man føler indadtil.

Mulighed for hjælp
Jeg har erfaring med at arbejde med unge sårbare kvinder og psykiske diagnoser. Jeg vurderer løbende, om det er nødvendigt med evt. psykiatrisk eller medicinsk behandling som supplement. Og er man i medicinsk/psykiatrisk behandling, tager jeg naturligvis højde for det. Desuden har jeg kendskab til "særligt sensitive unge" samt "gifted children" (højt begavede unge/børn) i forhold til det at være sårbar ung kvinde.

Det er ikke altid til at vide, hverken som ung eller som forældre, hvornår der er behov for hjælp, og hvad der egentlig kan gøres. Både du og dine forældre er meget velkomne til at henvende jer til mig for en uforpligtende samtale. Det er også muligt at få en gratis forsamtale (20 minutters videosamtale). Jeg har i øvrigt også akuttider.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.