Skrevet d. 13-4-2016 17:13:58 af Cleoh Dharma Søndergaard - Psykolog, Sexolog, Familieterapeut/-rådgiver, Mindfulness instruktør, Parterapeut, Traumeterapeut
Parterapi – hvad er det helt præcist?
Definition, tal og teknikker!
Igennem historien har det været set som individuel terapi bare med to, men det er derimod arbejde med selve relationen. Parforholdet er derfor genstanden for behandling.
Det der er noget af det særlige ved parterapi er, at det ikke er begge klienter der er indstillet. De kan være uenige om, hvornår vanskelighederne startede og om der overhovedet er nogle. For terapeuten handler det om at tage højde for begge parter, at holde en balancen mellem to forskellige perspektiver.
Det kan være vanskeligt at måle effekt af parterapi videnskabeligt, da det er forskelligt hvad endemålet mellem parrene er. Nogle går ind i parterapi og er afklaret med at de vil skilles, andre vil holde op med at skændes og andre vil have forelskelsen tilbage. De fleste undersøgelser tester derfor par, der har besluttet at de vil prøve at blive sammen og måler på parforholdstilfredshed. Man antager at høj tilfredshed fører til succes i forholdet og omvendt.
Hvorfor oplever man kriser i parforholdet?
Forstærkende slitage:
– Det, der til at starte med var spændende hos den anden, bliver over tid til irriterende vaner .
– Partnerens forskelle fra en selv bliver irriterende. Til at starte med skabes der balance og med tiden bliver det modsætningsfyldt og skaber konflikter.
– Tiltrækningsmekanismerne kan polariseres og man bliver mere forskellige end til at starte med, hvis man ikke kan perspektivere den andens syn.
Professor i psykologi John Gottman mener, at kursen mod skilsmisse både er kontinuerlig og disrupt. Han har fulgt par fra de mødtes til de skiltes: Hvordan de mødes og hvordan hverdagen skaber små sprækker (kontinuerlig). På et tidspunkt er der sket noget, der skubber den ene ud (disrupt). På det tidspunkt hvor den ene tænker, at det ikke er godt for mig, ruller snebolden. Men uden at den anden ved det, for par snakker sjældent om tilfredshed.
Problemet er at de henvender sig for sent. Man skal derfor ramme par, inden de ”flipper over” til beslutningen om brud: Man skal hjælpe dem mens de kan tage imod og er motiveret for hjælpen.
Henvendelsesårsager – de tre hyppigste:
– Kommunikere dårligt og har konflikter
– Følelsesmæssigt nærvær er væk
– En part ønsker skilsmisse.
Individuel vs. Parterapi:
Klienten taler om hvad der er sket siden sidst (indi), hvor man i parterapi arbejder med kontekst nu og her. Interventionen sker direkte, mens relationen er der. Man kan genspille konflikter, og reparere dem med støtte. Det sker live og er krævende for terapeuten, men det giver udbytte. Man sidder med parret og kan skabe nærhed mens det er der.
Når man har en individuel klient skal man være ikke-dømmende. Og det skal man også overfor to i et par, der dømmer hinanden. Man kan ikke spejle på samme måde, da man skal tage følelsen ud af det han/hun siger så den anden ikke bebrejdes. Hvis man spejler en bebrejdelse, tager man parti.
Hvad laver man i selve sessionen? Essensen?
– Udvider perspektiverne, ser det fra hinandens ståsted
– Udløser bløde underliggende følelser og behov i stedet for hårde forsvar.
– Understøtter både talerens og lytterens effektivitet.
Forskellige terapeutiske mål
Man kan enten arbejde med at ændre adfærd og skabe forandring og nye mønstre. Eller ændre tanker og skabe accept af den anden.
Terapi eller skilsmisse?
42,7 % af alle ægteskaber indgået i 2012 bliver skilt inden 2050 ifølge Dansk Statestik.
Skal man sætte ind med mere parterapi set ud fra børnenes perspektiv? Det kan give mening for mange, men for de forældre, hvor der er et særligt højt konfliktniveau, er det ofte bedre at skilles. Konfliktniveauet er en sigende variabel for, om parterapi eller brud er bedst. Man skal heller ikke glemme, at parterapi også kan være hjælp til at skilles på en bedre måde, mere fredsfyldt og kærlig måde.
Det virker!
Men til gengæld viser flere studier, at parterapi virker! I en undersøgelse blev knap 50% af parrene sammen, da de blev spurgt 5 år efter de havde modtaget terapi. Det kræver derfor at man er motiveret for at arbejde med det – eller om man er flippet over til beslutningen om brud.