Lyt til din krop og arbejd med de tankemønstre, der står i vejen for din udvikling

Skrevet d. 6-4-2019 10:32:21 af Gitte Kristensen - Kropsterapeut, Terapeut, Mentor

Giver det mening for dig!


Jeg har igennem hele mit arbejdsliv arbejdet med mennesker med henblik på personlig udvikling i én til én kontakt og i grupperelationer. I mange år har det været den kognitive metode, der har optaget mig, at kigge på tankemønstre og prøve at ændre de mere uhensigtsmæssige, der som ofte står i vejen for udvikling. 


Jeg har mødt mennesker og erfaret på mig selv, at det kan være svært at ændre disse mønstre. Kroppen blev interessant for mig, da jeg grundet min egen migræne opsøgte en kropsterapeut. Jeg har altid prøvet at "regne den ud", brugt mit hoved som første skridt til at skabe udvikling. Men hos kropsterapeuten skulle jeg pludselig give slip på min kontrol/mit hoved og lade min krop komme i første række. Det var for mig en ny og meget interessant indgangsvinkel, som åbnede for nye perspektiver i mit liv. Det virkede på mig, så det ville jeg også bruge i mit arbejde. Jeg uddannede mig derfor til kropsterapeut og kombinerer idag mine kognitive og kropslige metoder.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.