Lys i mørket

Skrevet d. 17-1-2016 19:32:41 af Jeanette Witt - Psykoterapeut

Det har været koldt i dag, men også et utroligt smukt vejr, med dejlig sol, der har præget det meste af dagen. Når vi har vinter er der meget få lyse timer, og vi har brug for lys. For lyset er afgørende for vores livskvalitet. Det påvirker vores humør positivt, og faktisk også vores søvn. Når vi opholder os i lyset frigives der serotonin i hjernen, og det er det såkaldte ”lykkestof” vi har brug for, for at opretholde det gode humør. Så hvis du præges af dårligt humør her i de lys-sparsomme tider, så gør alt hvad du kan for at komme ud i lyset, når det er der. Også selvom det er koldt, og med massere af sne. For en rask gåtur i det friske vejr, med sneen der ligger og lyser op og solen der (måske) skinner, er det der kan være med til at præge dit humør, i den positive retning. Også indendørs er det vigtigt at ”holde liv i lyset”. Sørger for at tænde lys omkring dig. Og hvad er mere smukt end levende lys. De er smukke, giver et dejligt lys, og varmer på samme tid. Find dine sommerlanterne frem og tænd lys i dem, sæt dem udenfor. De kan ligeså godt gøre gavn her i vinterkulden, mens vi venter på det spirende, lyse og dejlige forår. Det er om at trække vinterglæden ind, i hjem, hjerte og hjerne.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.