Bliver nogen kvinder ramt hårdere - Når de kæmper for ønskebarnet?

Jeg synes det er tankevækkende at der er sådan et tydeligt sammenfald hos de kvinder jeg møder i terapi, der alle kæmper mod barnløshed. Er der mon nogle kvinder der bliver hårdere ramt end andre, når ønskebarnet lader vente på sig? 

Denne tanke kommer mere og mere til mig, da jeg ofte møder sammenhænge og ligheder hos disse kvinder og hos mig selv, da jeg var i min personlige kamp mod ufrivillig barnløs.

Udadtil kvinder med en udadvendt personlighed, stærke, god karriere, huske andre før dem selv – Den ”søde” pige. Kvinder, der via disse former har fået ting til at lykkes og udadtil virker som kvinder, der har styr på det hele og er ”perfekte”.

Men hvad er det den ydre form af perfekethed skjuler, og hvad kompenserer den egentlig for? Via terapisessionerne bliver de fleste af kvinderne ofte konfronteret med en underliggende følelser af utilstrækkelighed. De virker måske udadtil som ”perfekte”, for jo mere perfekte vi er - Jo mindre ser andre vores utilstrækkelighed!? Så måske bliver os kvinder der har mistet noget af vores utilstrækkelig mere ramt, når vi ikke kan styre eller påvirke kampen mod barnløshed? 

De skal her kærligt støttes i at gennemleve alle deres følelser og videre støttes ind i at give slip på den hårde form af perfekethed, de skal og behøver ikke at være perfekte - De er præcis som de skal være! Formen af perfekethed fratager energi, den energi de har brug for i deres kamp mod barnløsheden. 

Så de med deres ydre jeg-styrke, via perfektheden får skabt plads til den indre jeg-styrke, ved at tillade følelsen af, at føle sig utilstrækkelig. Dette vil medfører en udvidelse af sind og hjerte, hvor vi giver plads til alle vores følelser. Via dyb kontakt til os selv åbnes vejen til den essentielle følelse af tilstrækkelighed, hvor der også er plads til utilstrækkelighed. Herfra kan de "perfekte" kvinder passe på sig selv i processen mod ønskebarnet.