Terapi på kroppens præmisser

Skrevet d. 3-10-2016 09:22:18 af Anne Traulsen - Psykolog, Kropspsykoterapeut, Traumeterapeut, Psykoterapeut

Hej mit navn er Anne Elisabeth Traulsen, jeg er psykolog og stifter af Klinik for Funktionel Psykologi. I min klinik behandler jeg ud fra Funktionel Psykologi.

 

Og hvad vil det så sige?

 

Det vil sige at jeg at jeg arbejder med dine tanker, følelser, handlinger, krop og det miljø du er i og er ophav af, som en samlet helhed.

 

Traditionelt set behandler psykologer det der foregår i dit hoved primært ved at tale om det. Men det er min erfaring at det at tale om tingene for de fleste mennesker der søger psykologhjælp langt fra er nok til skabe en mærkbar forandring i livet.

 

Grunden til at dette ikke er nok er, at når vi oplever svære ting i livet så er det ikke kun erindringen af det som bliver siddende, som noget vi kan gå ind og genkalde på vores mentale skærm. Nej de oplevelser påvirker hele vores krop, fordi kroppen husker de sansninger, følelser og stemninger som den mærkede under oplevelsen. Og det er disse sansninger som giver følelsen af at lige meget hvor meget du taler om det, der har været, så får du det ikke bedre og du er ikke i stand til at ændre det. Derfor bliver man nødt til at gå ned i kroppen og behandle på kroppens præmisser og tale kroppens sprog, så man kan afkode den kropslige hukommelse og for at få forløst de problemer der knytter sig til oplevelsen på det kropslige niveau og ikke kun på det mentale.

 

Og derud over så er det ikke sikkert at den måde du har det på kun stammer fra oplevelser. Det kan også komme fra din livsstil. Får du nok mad og er der nok næring i din mad til at danne en sund psyke? Kan du tåle det du spiser som du ikke kan tåle. Det kan også være at du har en tarmflora der er ude af balance eller at du har problemer med hormonbalancen, måske fordi du har været stresset for længe eller at dit stofskifte ikke er i balance. Måske sover du ikke nok eller måske træner du for meget.

 

Der kan være rigtig menge kropslige årsager til, at du psykisk ikke har det godt, fordi krop og psyke hænger uløseligt sammen og er hinandens spejlbillede. Dvs at hvis du har det fysisk dårligt, kan du få det psykisk dårligt og omvendt.

 

Det er den helhedsforståelse jeg arbejder udfra i min klinik. Jeg kigger på det hele menneske og behandler det hele menneske. Grunden til at jeg er kommet på at kombinere disse forståelser  og sammensætte dem til en måde at bedrie psykologi på er, at jeg brænder for at hjælpe det enkelte menneske med at opnå kropslig og mental sundhed og vitalitet udfra en skræddersyet behandling som passer præcis til dennes unikke situation.

Jeg hjælper rigtig mange med at opnå evnen til at tage fuldt ansvar for eget liv og bevæge det i en bedre og ønsket retning.

 

Tak fordi du lyttede med.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.