Skrevet d. 22-5-2019 18:30:42 af Bennie Folke Larsen - Coach, Terapeut
En plante er kodet til at søge med sine rødder, for at finde og optage næring. Det er altafgørende for at kunne vokse og folde sig ud i flor. Hvis planten bliver revet op med sine rødder, dør den. Hvis planten ikke bliver passet og får den nødvendige omsorg, risikerer den at visne, og så dør den langsomt ud. Planten søger efter tilknytning for at opnå de rigtige vækstbetingelser for et langt liv.
Mennesker er kodet, gennem generne, til at knytte sig til hinanden. Vi har et naturligt tilknytningsbehov for at kunne sørge for andre. Vi ser det med mødre og deres behov for at knytte sig til barnet og omvendt. Vi ser det også med jævnaldrende, som danner sammenhold og passer på hinanden. Vi ser det rundt omkring i alle samfundslag. Tilknytningsbehovet, og nogle vi kan spejle os i, er et naturligt behov. Prøv at se rundt omkring på alle dem, som prøver at ligne hinanden! Hippier, rockere, punkere, pædagoger, politikere, forretningsfolk, tatoverede eller folk med piercing, mm. Vi prøver alle at være en del af det fællesskab, som vi identificerer os med, mens vi samtidigt fortæller, at vi ikke er som de andre, fordi vi er os selv. Vi beskriver gerne og ofte os selv, som noget helt andet end andre opfatter os som, og hvorfor det? Bilder vi os selv ind, når vi vokser op, at vi er en anden, fordi vores vigtigste tilknytningskilde (forældrene) ikke har vist en stærk nok rolle, ved at forestå som vores første og vigtigste forbindelse til livet.
Hvis den forbindelse har været afbrudt, eller der har været afsavn, er vi kodet til at finde tilknytning andre steder for at få opfyldt et indkodet genetisk behov. Når dette behov ikke bliver opfyldt af forældrene, hvem er der så tilbage? Jævnaldrene. Jævnaldrene bliver de nærmeste, som kan indgå og udfylde det tomrum, som automatisk vil opstå, når der mangler kærlighed, omsorg, og nærvær. Det bliver de jævnaldrendes erfaringer, som bliver grundlaget for fremtiden, og det kan have dystre konsekvenser. Hvor meget erfaring kan 3-4 årige, eller 11-12 årige, eller for den sags skyld en 15-18 årig have i forhold til en voksen med mindst 25 års livs erfaring. Det kan aldrig være den samme, men det bliver de jævnaldrende, som mange gange vinder, fordi de viser opmærksomhed og har en anden forståelse for problemerne.
Eksempel! I børnehaven. Børn hopper i vandpytterne, og hurtigt følger du trop. En helt naturlig og uskadelig leg, som mange børn synes er sjov. Men det er sjældent, at det er en voksen, som starter legen. Børn ser hurtigt, hvad deres jævnaldrende finder på. Også når det er noget, de ikke må. Hvis der ikke er en voksen omkring dem med erfaring, så er de nemmere at lokke i uføre.
Et andet eksempel. I skolen. Nogle af de store børn står og ryger cigaretter og spørger, om du ikke vil prøve? Pludselig står du med en cigaret i munden og føler dig sej, og har en følelse af at være som de andre. Det giver en god fornemmelse at ha’ nogle at relatere til, og i dette eksempel er det osse de jævnaldrende. Var det også sket, hvis der havde været en voksen tilstede?
Et 3. eksempel! Du er nået til en alder, hvor du er mere i oprør over for dine forældre, og din tilknytning til dine jævnaldrene er langt stærkere. Du begynder at gå i det samme tøj, og du taler det samme sprog som dem. Du er i gang med at slippe dine rødder og din vigtigste tilknytning for alvor. Du er nu så påvirket af dine jævnaldrende, at du bliver en del af dem og deres erfaringer på både godt og ondt. Hvis dine forældre var den stærkeste tilknytning? Dem, der gav dig råd. Dem, du følte dig tryg ved og kunne tale med om alt. Var der så noget, du skulle gøre oprør mod? Oprør er noget, vi gør, når noget føles uretfærdigt. Hvorfor sår vi tvivl om vores forældres råd? Kan det hænge sammen med, at de har fået konkurrence fra deres børns jævnaldrende, og nu er det dem, som har den største betydning. I den vestlige del af verden er ydre påvirkninger så store, at vi ikke er klar over, hvem vi selv er. Vi er nu blevet produkter eller robotter af den verden omkring os, som specielt den Nordamerikanske plastik-verden har skabt. Blot for at nævne nogle ting, de påstår, er et behov, vi mennesker har, kommer her, hvad Nordamerika har eksporteret til store dele af verden.
REALITY-TV, HOLLYWOOD FILM, SMARTPHONES, REKLAMER, (FORBRUG, ???) SUPERMARKEDER, 7ELEVEN, MCDONALDS, BURGERKING, PIZZAHUT, COCA COLA, SLIK OG MEGET MEGET MERE. Er det årsagen til, at vi ikke bruger vores rødder mere, og ikke længere skal søge dybt for at finde tilknytning for overlevelse, men nu bare lever? Hvor vores gødning er blevet vores jævnaldrende sammen med den plastik- verden, som er skabt omkring os?
Husk:
”For at en plante skal kunne vokse sig flot, har den brug for den rigtige omsorg og næring. Det har vi mennesker også”.