Psykisk vold – hvorfor er det så svært at komme væk fra?

Psykisk vold bliver ofte overset og undervurderet. Den viser sig ikke som blå mærker og kan derfor være svær at få øje på. Den er heller ikke ulovligt i modsætning til fysisk vold, så det er stort set uden konsekvenser et udsætte et andet menneske for psykisk vold. 

Lige nu er der dog fokus på psykisk vold i medier og fra politisk side. Jeg bliver meget glad, når dette emne får plads i den offentlige debat og når jeg hører, der er politiske overvejelser om, at gøre psykisk vold ulovligt. Jeg er selvfølgelig klar over, at lovgivning ikke løser problemet i sig selv, men det er dog et skridt i den rigtige retning, idet der i givet fald sendes et signal om, at psykisk vold ikke er en acceptabel adfærd.

I min private praksis møder jeg mange mennesker, der er udsat for psykisk vold. Jeg oplever magtesløshed, afmagt og håbløshed. Jeg oplever, psykisk vold er meget svær at forstå – ikke bare for andre, men i lige så høj grad for den, det går udover og at man derfor kan komme til at leve med det i alt for lang tid. 

Emnet optager mig meget og jeg håber, jeg med dette blogindlæg kan være med at til at understrege, at psykisk vold er meget ødelæggende, men også at der er hjælp at hente og at det ALDRG er offerets skyld.

Der er ganske enkelt ingen undskyldning for at udsætte et andet menneske for psykisk vold.

Psykisk vold kan forekomme i alle menneskelige relationer. Min primære erfaring er partnervold, men jeg er sikker på, at du vil kunne genkende meget af det, jeg beskriver, hvis du er udsat for vold fra din arbejdsgiver, kolleger, i vennekredsen eller lignende steder.  De grundlæggende mekanismer er nemlig langt hen af vejen de samme.

Hvad er psykisk vold?

Psykisk vold er mental nedbrydning, som kan forgå på mange måder. Følgende er typiske eksempler, men der findes så mange måder at udøve psykisk vold på, at det ikke er muligt at lave en fuldstændig oversigt. 

Kritik og ydmygelse.

•  du udsættes konstant for kritik, der omfatter den du er, det du gør, siger, mener mv. Du kan også opleve kritik af den måde, du klæder dig på, kommunikerer på, er forælder på mv. Du oplever måske også at blive talt grimt til, nedgjort og ydmyget, også overfor andre.
  

Afvisning og kulde.

• du udsættes for lange perioder med tavshed, afvisning og kulde.
  

Manipulation.

• du oplever, din partner (eller andre) benægter fakta, giver dig ansvaret for det, der sker, vender tingene på hovedet, så det ser ud som om, det er dig, der har et problem, er psykisk ustabil mv. Det kan også være, at voldsudøver svinger mellem at være krænker og offer. I det ene øjeblik er du dum, det næste øjeblik appellerer voldsudøver til din omsorgsfulde side ved at fortælle dig om sin dårlige barndom eller andet, der er svært. Det er følelsesmæssig manipulation, der gør det svært at fastholde egne følelser og evt. handle på dem.
  

Isolation:

• du kan opleve, du gradvis er blevet isoleret fra venner, familie mv. Måske er det en kamp at ”få lov til” at gå til noget i fritiden og måske endda at uddanne dig eller passe dit arbejde. Selv om du alligevel tager afsted, oplever du måske, at din partner bliver vred, tvinger dig til at vælge, udsætter dig for timelange forhør, når du kommer hjem, ikke vil passe børnene, så du kan komme ud mv. Det bliver ganske enkelt for svært at komme afsted og meget nemmere bare at blive hjemme uden meget kontakt til andre..

Følgevirkninger af psykisk vold.

• Nedbrudt selvværd. Følelsen af aldrig at være god nok og/eller at kunne gøre noget godt nok

• Forvirring og usikkerhed. Tvivl om egen virkelighedsopfattelse/egen dømmekraft.

• Angst for tab af familien, børn, sig selv og nogle gange endda også voldsudøver.

Når man læser ovennævnte er det nærliggende for andre at tænke: “ hvorfor går han/hun dog ikke? Det er umiddelbart en sund reaktion, da det jo er uforståeligt at nogen frivilligt bliver i så forfærdeligt et forhold. Det forstår mine klienter godt, da de også selv tænker sådan. Samtidig ønsker de, omverdenen forstår, hvor svært og kompliceret det er at forlade en psykisk voldelig relation.

Hvorfor er det så svært at bryde ud af en voldelig relation?

Voldsudøver har to ansigter.

Voldsudøver er ikke kun “ond”. Han/hun har også vist en side, der er sød, omsorgsfuld og kærlig. Det er den side, den voldsudsatte forelsker sig i, knytter sine drømme, tillid og kærlighed til. Det er den side, den voldsudsatte har svært ved at slippe og derfor bliver ved med at tro, er den “rigtige” side. Den ”onde” side må skyldes ydre omstændigheder, fx at den voldsudsatte ikke er på en måde, så voldsudøver kan holde ham/hende ud, en dårlig barndom, problemer på jobbet mv.

Den voldsudsatte opdager for sent, at voldsudøvers konstante svingning mellem den gode og den ”onde” side, ikke er noget, han/hun har indflydelse på eller er skyld i. Desværre sker der det, at den voldudsatte bruger rigtig meget energi på at tilfredsstille voldsudøver i et håb om, at så forsvinder den ”onde” side og alt bliver godt igen. Det sker desværre meget sjælendt og primært kun, hvis voldsudøver selv erkender, det er en forkert adfærd, han/hun har.

En selv.

Man er efterhånden så bange og nedbrudt, at man ikke tror, man kan klare et liv uden voldsudøver. Man er måske blevet så bange for ham/hende, at man simpelthen ikke tør bryde ud af forholdet. Ubevidst ved man, det kan udvikle sig grimt, måske endda til vedvarende stalking og chikane. Hvor mærkeligt det end lyder, kan det for nogen også forekomme lettere at blive i relationen, hvor man kender betingelserne og har en falsk overbevisning om, at man kan styre det, så længe man har kontakt.

Rigtig mange af mine klienter giver udtryk for, at de har mistet sig selv. Deres indre kompas er i uorden, de kan ikke mærke egene behov og bliver så let i tvivl om alt, hvilket gør dem meget sårbare. Det, sammenholdt med det efterhånden spinkle netværk, gør, at de ikke føler, de har kræfterne til at bryde ud af den usunde relation. I værste fald mærker de slet ikke noget mere, De overlever bare!

Værdier.

Vi har alle værdier, der styrer de valg vi tager i livet. For mange er familien en vigtig værdi, man ønsker at kæmpe for. Det kan betyde, man overhører den indre stemme, der bliver ved med at hviske ” det er ikke et godt forhold for dig at være i” eller ”der er noget galt her, sådan skal ingen behandles, det er ikke sundt”. Værdierne bliver vigtigere end én selv og med tiden opgiver den indre stemme sit forsøg på at råbe op.

Det kan også handle om selvopfattelse. Jeg hører ofte mine klienter sige ”jeg er ikke sådan en, der bare giver op” eller ”jeg har lært, at jeg selvfølgelig skal hjælpe andre, hvis de har brug for det”. Det er gode værdier, men igen slører de for, at man ikke er i en normal relation, hvor man hjælper hinanden, men faktisk udsættes for psykisk vold.

Børn.

Vi ønsker alle at beskytte vores børn. Det kan være meget svært at forlade en psykisk voldelig partner, hvis han/hun gentagne gange har truet med, at såfremt man forlader ham/hende, får man ikke sine børn at se. Det kan også handle om, at man ikke vil lade børnene være alene med voldsudøver (fx i forbindelse med samvær), da man så ikke kan være der til at beskytte dem.

Du må dog ikke give op.

Som tidligere nævnt er psykisk vold ikke ok. Hvis du oplever, du er udsat for psykisk vold, er det meget vigtigt at søge hjælp, så du kan komme ud af det – både for din egen og eventuelle børns skyld. Det kan lade sig gøre at blive ”sig selv” igen, bare du kommer væk og har minimal kontakt med den voldelige part. Det er vigtigt, da det ellers er svært at (gen)finde egne grænser og indre dømmekraft. Du skal på en måde ”restartes”, så du kan komme til at fungere optimalt igen på dine egne betingelser og med udgangspunkt i DINE behov.

21.11.17

Marianne Sandfeld

Psykoterapeut, MPF