Skrevet d. 31-7-2017 12:57:40 af Marie Hyltén-Cavallius - Coach, Stresscoach, Mentaltræner, Mentor, Stressterapeut, Terapeut, Business coach, MBSR mindfulness instruktør, Metakognitiv terapeut
Sommerferien er ved at få en ende og du skal i gang med arbejdsdagen og hverdagslivet igen… Men hvordan har du det egentlig med at skulle tilbage blandt kolleger og tage fat på opgaverne?
Mange finder i sommerferien ud af, at deres arbejdsliv har taget en drejning, som de ikke bryder sig om. For første gang i lang tid, har vi muligheden for at stoppe op og dvæle lidt ved det liv vi lever og hvad vi bruger det til. Alligevel er det de færreste, der efter ferien tager tyren ved hornene og gør noget ved deres skjulte drømme - formodentligt fordi det føles alt for uoverskueligt, når hverdagen først indtræder og hamsterhjulet kører.
Men måske er tiden kommet til, at det er nu du skal gøre noget for at få et mere motiverende og inspirerende arbejdsliv. Måske er forandringerne slet ikke så store som du tror.
Et coachingforløb kan give dig redskaber til at afklare, hvad der skal til for at få et bedre arbejdsliv og give dig modet til at handle på dine ønsker og behov. Det kan eksempelvis handle om:
At finde ind til motivation, engagement og hvad der gør et arbejde meningsfuldt
At udvikle handlestrategier for at realisere karrieremæssige mål
At få sparring på dine kompetencer og styrker
At indkredse usikkerhed, uvished og barrierer for at kunne handle
At skabe rammerne for et mindre stressende arbejdsliv
De bedste hilsener Marie