Skrevet d. 29-3-2019 11:57:11 af Marie Hyltén-Cavallius - Coach, Stresscoach, Mentaltræner, Mentor, Stressterapeut, Terapeut, Business coach, MBSR mindfulness instruktør, Metakognitiv terapeut
I min praksis møder jeg ofte forholdsvis nyuddannede klienter, som har haft den værst tænkelige start på deres karriere. De er blevet syge af stress i deres første job. Når man begynder sit arbejdsliv på en så hård og ubehagelig måde, kan eftervirkningerne buldre og rumstere langt ind i et fremtidigt arbejdsliv. Oplevelsen sætter sig i krop og sjæl og kan i forhold til adfærd og reaktionsmønstre minde meget om posttraumatisk stress. Enhver fremtidig kollega, leder eller situation, der minder blot en smule om elementer i en tidligere stressrelateret oplevelse, kan hurtigt tricke en instinktiv stressrespons. Det kan derfor være en svær og langvarig proces at rejse sig igen og skabe trygge og udviklende rammer for sit arbejdsliv, når man har ramt stressmuren i begyndelsen af sin karriere.
En svær begyndelse uden sparring
Jeg oplevede det selv, da jeg ung og forventningsfuld blev ansat som HR konsulent i en større dansk virksomhed. Jeg kom ind i en afdeling, hvor flere medarbejdere var sygemeldt med stress - blandt andet min nærmeste leder. Jeg refererede derfor officielt til min leders leder, som både mentalt og fysisk befandt sig et udefinerbart sted i toppen af kransekagen - eller udenfor galaksen, om man vil. Det blev en hård tid, blandt andet fordi jeg manglede den mentor og sparringspartner, som for de fleste medarbejdere er vigtig, men for en nyuddannet er helt afgørende. Med et stort ansvar for opgaver indenfor lederudvikling og rekruttering padlede jeg mig frem i uvished, indtil kræfterne slap op. Oplevelsen var lærerig, men bagefter følte jeg mig skræmt, lille og modløs. Jeg var blevet spist af arbejdsmarkedets store maskine og skulle nu til at finde mine ben igen.
Det ledelsesmæssige ansvar
Mange nyuddannede har svært ved at finde ud af, hvornår de lever op til arbejdsmarkedets forventninger - hvilket ikke bliver mindre af at unge i dag kommer fra en præstationsgeneration, hvor 12 tallet er mejslet ind i den enkeltes selvværd som en norm for præstation. En leders opgave er som altid at udvikle og understøtte sin medarbejders ressourcer og potentiale, men som leder for en nyuddannet, handler det ledelsesmæssige ansvar ligeså meget om at være synlig omkring de snørklede uskrevne regler, der findes på enhver arbejdsplads. For faktum er, at der følger en hel masse forventninger i kølvandet på de mange uskrevne regler. Det er en hel kultur, den nyuddannede skal lære at kende, som vi ofte undervurderer betydningen af, når det kommer til ledelse. Det er ikke som i industrisamfundet, hvor du var en succes, hvis du kom i hus med månedens produktionsmål. En stor del af vores arbejde er i dag tilrettelagt af os selv, og det gør arbejdsmarkedet langt mere komplekst og uigennemskueligt. Som nyuddannet kan det derfor være en kompliceret opgave, at regne ud, hvad der er kompetent at gøre - især fordi der ikke er et fag under studierne med titlen: ”Ny på arbejdsmarkedet - hvad forventes der af en medarbejder?” Den nyuddannede medarbejder møder derfor op på sin første arbejdsplads helt uden redskaber, hvad det angår.
Hvad kan du som nyuddannet selv gøre?
Men hvad kan du som nyuddannet selv gøre for at skabe de bedste betingelser for et godt arbejdsliv? Her er 3 råd til den nyuddannede medarbejder:
1. Brug din ”uvidenhed” som et aktiv
Som nyuddannet består en vigtig opgave i at være åben om det, du af gode grunde ikke ved. Det kan være udfordrende, idet man særligt som nyuddannet gerne vil give indtryk af at have tjek på tingene. Men en leder eller kollega kan kun hjælpe, hvis du giver klart udtryk for dine behov. Det handler om at italesætte, hvad du har brug for, i forhold til at løse dine opgaver - og hvis du ikke ved hvad du har brug for, så vær åben om netop det! Et indspark fra en mere erfaren leder eller kollega kan måske være løsningen, men hvis du ikke får stillet spørgsmål og spurgt, får du højst sandsynligt heller ikke de input, du har brug for.
2. Afstem forventninger med leder og team
Et andet aspekt er løbende forventningsafstemning med både nærmeste leder og det team, du er en del af. Spørg din leder hvad han/hun har af forventninger til dig og dine kompetencer, så du har nogle pejlemærker i forhold til opgaveløsning, rollefordeling, ansvarsområder m.m. Omvendt har din leder også brug for, at du kommunikerer åbent, om hvilke forventninger du har til ham eller hende, så I opnår det bedst mulige samarbejde. Også i dit team er der brug for løbende forventningsafstemning omkring arbejdsfordeling, samarbejdsflader, projekter m.m.
3. Hav tålmodighed
De første år på arbejdsmarkedet er en søgende fase. For de fleste nyuddannede er det første job sjældent deres ønskejob. Der skal hugges en hæl og klippes en tå, og i de fleste tilfælde er man stadig meget søgende på egen motivation, interessefelt og faglige ståsted. Så hav tålmodighed og brug dit første job som et ”øvelokale”, hvor du undersøger, hvad du synes er spændende og hvor du mærker din motivation. Betragt de første år på arbejdsmarkedet som en erkendelsesproces, hvor du gradvist finder dig til rette.
…og husk altid at dit arbejdsliv er langt, så du skal nok lande på den rigtige hylde en dag!
Marie Hyltén-Cavallius
BALANCE OG TRIVSEL I ARBEJDSLIV