Skrevet d. 9-2-2018 06:00:32 af Anne Katrine Hummelgaard - Psykoterapeut
Husker du at sætte lidt tid af til dig selv i din hverdag?
Mormortid er den tid, som jeg som barn oplevede hjemme hos min mormor. Der var altid masser af tid, jeg kedede mig tit, og det var noget af det bedste for mig, og noget jeg sætter stor pris på i dag. For jeg lærte at sidde ude i haven i solen med lukkede øjne, høre fuglene synge, dufte lavendelen og purløgen, som min morfar havde plantet lige uden for havedøren, og jeg glemte tiden. Måske du kender følelsen, fra når du hører musik, laver havearbejde, danser, skriver, tegner, leger med dine børn, reparerer bilen, mediterer, laver mad, løber en tur osv. Hvad det end er, som får dig til at stråle igen, når du er presset, stresset og træt så er det vigtigt at sætte tiden af til det og tillade dig selv at give dig hen til denne mormortid...
Følgende lille øvelse kan laves på din arbejdsplads, alt det kræver er fra 2 minutter til 10 minutters ro. Hvis du har gode kollegaer, så kan du fortælle dem, at du ikke vil forstyrres, når du sidder med lukkede øjne. I kan eventuelt lave øvelsen sammen, det giver som regel en bedre effekt. På en arbejdsplads, hvor den slags ikke anses for fornuftigt, kan du ubemærket liste dig ind i et mødelokale, eller måske sætte dig ud i din bil. På en rigtig stressende arbejdsplads, hvor det at tage sig af sig selv på ingen måde tolereres, så kan toilettet også bruges, når du alligevel er derude i forbindelse med et toiletbesøg. Det vigtigste er ikke, hvor du er, men at du sætter tiden af til dig selv.
Sæt alarmen til på din mobil til ti minutter (mere hvis du har god tid, eller mindre hvis du er meget presset, selv to minutter kan give dig noget tiltrængt ro). Vælg en meget rolig alarmtone, så du ikke får et chok, når den går i gang. Nu er der noget, som vækker dig, derfor kan du hengive dig helt til øjeblikket uden at skulle holde øje med tiden.
Luk øjnene og træk langsomt vejret. Forestil dig, at du drejer øjnene indad og ser ind i dig selv med kærlige og omsorgsfulde øjne. Koncentrer dig om at se ind i dig selv. Hver gang der kommer tanker eller følelser, så ser du på dem med disse kærlige øjne, og før derefter hele tiden din opmærksomhed tilbage til dette at se indad.
Ligesom hvis du sidder på en bænk i haven og får øje på en blomst, der hænger. Du ser blomsten, og dernæst flytter du opmærksomheden tilbage til dine øjne og mærker dem. I stedet for at fare hen til blomsten og rette den op, så bliver du siddende på bænken og mærker din egen lyst til at redde blomsten.
Du vil måske opdage dette, som høres så tit ved meditationsundervisning. Tanker og følelser kommer og går i bølger, når du kærligt iagttager dem, så går de som regel over af sig selv igen... Hvis vi går tilbage til metaforen med haven, så kan det beskrives således, at blomsten der hang lige før, den retter sig måske op, eller også så kan du bedre acceptere, at den hænger.
Hvis du får det rigtig skidt under øvelsen, så har du måske brug for lidt mere end bare mormortid. Måske du har brug for at tale med en god kollega eller veninde, at få et kram, at holde lidt fri den dag... Eller måske du mærker et større behov for at gøre noget, fx at gå ned i tid eller skifte arbejde... Øvelsen bringer dig i kontakt med dig selv, og de følelser og tanker, som du måske skubber til side i det daglige. Det er ikke altid behageligt, men jeg mener, at det er meget vigtigt, for det er i disse øjeblikke, at du kan vælge helt rent ud fra, hvem du er.
Mange venlige hilsner og tanker
Anne Katrine
Anne Katrine Hummelgaard
Psykoterapeut
Jeg tilbyder dig samtaler, hvor det er din livssituation lige nu og her, der er i fokus.
Vis min profil