Mini-guide til ny handling i konfliktsituationer

Skrevet d. 16-8-2017 14:05:31 af Irene Pedersen

Mini-guide til ny handling i konfliktsituationer

https://pics.gomentor.com/p/id_5e75da134e9f4d6dad4f7a2942ec9891__b_0__ext_jpeg__w_180__sc_1/IMG_3812.jpg

Forhåbentlig har du haft en skøn sommerferie sammen med din familie. Nu banker hverdagen på igen og kan let virke overrumplenede. En presset hverdag kan give anledning til konflikter på arbejdspladsen eller i familien. Hold hovedet koldt. Her kommer et par fif til hvordan du kan tænke anderledes end du plejer når du står i en konflikt. 

En konflikt opstår næsten altid på baggrund af en misforståelse. Noget i os rammes og vi føler os såret. Vi bliver optaget af hvad den anden har gjort forkert. Vi fokuserer på at holde fast og ikke give efter. således presser vi inddirekte den anden til at finde en løsning på situationen. Det medfører ofte optrapning af konflikten. Og konflikter koster os dyrt. De suger al god energi ud af os i forsøget på at forsvare os selv. Det giver indre uro. Det kan let ende med nye konflikter og lede vores tankegang ind i en ond cirkel.

Men du kan gøre noget andet end du plejer. Sørg for at tage udgangspunkt i dig selv og spørg dig selv hvad du har overset.

I stedet for at tænke "hvis skyld er det", så tænk "hvad er min andel (mit ansvar) i det her?"

Tænk dernæst "Hvad er mine værdier og hvordan kan jeg handle ud fra dem?"

Drop stædigheden.

Sig tydeligt hvad du står for og hvad du vil tage ansvar for.Hvis den anden er en voksen så spørg hvad den anden kan tage ansvar for. 

Slip kontrollen og vær åben for nye muligheder og indse at du ikke ved alt - og at det er helt ok


 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.