Skrevet d. 24-10-2018 13:01 af Irene Pedersen - Coach, Mentor
Har du et negativt eller positiv "mind-set" (tankegang)??
Vores hjerne er indrettet så den bekræfter dine egne tanker. Både hvis du tænker negativt eller positivt vil din hjerne "hjælpe" dig til at fastholde og finde beviser på at "det er sådan det er". Du kan ikke slette negative oplevelser og tanker fra din hjerne, men MÅDEN du tænker på - dit mind-set - kan du ændre på. Det kræver vilje og øvelse.
Her får du en lille øvelse til at komme igang på.
1. Del et stykke A4 papir i to kolonner.
2. Skriv "negative tanker" som overskrift og skriv så alle de negative tanker du kan komme i tanke om f.eks. "mine børn er besværlige, min chef er et dumt svin, jeg er for tyk, det regner altid når jeg har ferie......."
3. Gå punkterne igennem punkt for punkt og skriv en positiv vision for hver/skriv det du gene vil have i stedet for. F.eks. "mine børn er nemme og dejlige, min chef er et rart menneske, jeg er slank og har pæne øjne, vejret er godt når jeg holder ferie etc....."
4.Klip papiret igennem så du har højre kolonne tilbage og hæng den op på oplagstavlen el.lign. Hver gang du ser listen læser du punkterne og når du tænker en af tankerne fra negativ siden, ser du på listen og finder din positive virsion.
Således øver du dig hver dag i at tænke positivt - at have et positivt "mind-set". Selv om det kan virke lidt banalt i forhold til at ændre noget har det en stor betydning, at du øver din hjerne i at tænke positivt, fordi den så selv vil arbejde videre og bekræfte dine positive tanker - dit positive "mind-set"