Min egen erfaring med alvorlig stress

En alvorlig stress bestående af voldsomme fysiske symptomer og psykiske forstyrrelser, satte en dag en stopper for min ensidige måde at leve på. Jeg blev så syg, at jeg var bange for at dø. Jeg var slet ikke klar over, at jeg var stresset. Når jeg ser tilbage, blev jeg advaret nok så rigelig med fysiske symptomer, men jeg forstod ikke alvoren af disse symptomer. Jeg manglede selvindsigt og havde ikke nogen forståelse for tegn på stress.

Jeg blev pludselig konfronteret med døden og angsten for døden, og det fik mig til at tage mit liv op til fornyet revision. Jeg havde indtil da levet som ganske usårligt, så sygdommen blev vendepunktet for mig, og i dag ser jeg det som en gave. 

I forbindelse med min stress, mistede jeg min identitet, og jeg mærkede efterhånden, at jeg ikke kunne forbinde mig med mit tidligere netværk og fællesskabet. Jeg kunne ikke og havde ikke lyst til at være den person, som jeg tidligere havde været. Jeg ville finde mig selv på nye måder.

Selvom jeg ønskede at finde mit nye jeg, oplevede jeg sorgen over tabet af mit gamle jeg.

Ensomheden og isolationen begyndte at melde sig, og det var skræmmende og smertefuldt at rumme. Jeg gik mange lange ture i naturen for at kunne håndtere dette.

Samtidig lå fremtiden foran mig som noget utrygt og ukendt, og jeg blev mere og mere bekymret, og det fik angsten til at begyndte at melde sig om dagen og natten. Jeg havde ikke noget mål. Jeg følte, at jeg var i intetheden. Jeg havde mistet mit fodfæste og svævede ude i det fri.

Ind imellem synes jeg, det hele var meningsløst. Jeg synes, jeg havde arbejdet så pligtopfyldende, så hvorfor skulle jeg så gå hen og blive syg. Jeg følte mig mere og mere i et kaos i mit liv og begyndte at sove meget om dagen. Jeg havde ingen overskud og følt mig mere og mere nedtrykt…

Som tiden gik begyndte jeg at mærke en snært af et nyt fodfæste, både i relation til mig selv og nogle få områder i mit liv, påbegyndelsen af ID - psykoterapeut-uddannelsen og min nære familie, min mand og børn.

Jeg fik viljen til at fortsætte min personlige udvikling, finde mig selv på nye måder, mine behov, muligheder, værdier og mening med livet.

Jeg begyndte at opnå selvindsigt bl.a. at jeg identificerede mig med bestemte begrænsede selvbilleder og roller. Og ubevidst skjulte eller benægtede jeg mine skyggesider, som jeg havde fortrængt i mine bestræbelser på at tilpasse mig mine nære og fjerne relationer for at få anerkendelse og kærlighed. Jeg anså bl.a mig selv som den flinke, den søde, behager typen, den perfektionistiske, den ambitiøse – som virkelig ønsker at udvikle sig, indpiskeren – jeg skal arbejde meget, jeg skal ikke spilde tiden, jeg skal arbejde hårdt, jeg er vigtig. Det var opskriften på min stress og sygdom.

Ved at lære mine skyggesider at kende og få dem gjort til en del af mig, bl.a det at sige fra, være den afslappede, være selvcentreret - tage hensyn til mig selv, frigjorde jeg vigtige ressourcer og energi i mit indre. Jeg begyndte, at kunne agere på flere forskellige måder i mit liv alt efter situation på grund af, at jeg brød ud af begrænsende selvbilleder og roller. Det medvirkede til at stressen og sygdommen forløste sig. Jeg begyndte at få mere balance og harmoni i hverdagen.

I dag som 49 årig har jeg fundet vejen til kærlighed, indre fred, frihed, og mening. Det er jeg meget taknemmelig for.