Kvinder og rengøring

En kollega fortalte mig om en kvindelig psykiatrisk patient, han engang havde haft i behandling. Hun led af decideret rengøringsvanvid. Når hun havde været i bad om morgenen var det hende magtpåliggende bagefter at rengøre badeværelset fra ende til anden. Den fysiske aktivitet resulterede i at hun blev svedig, hvorfor hun atter måtte tage bad – hvorefter historien gentog sig til hun omsider langt op ad dagen brød ud af adfærdsspiralen. Den pågældende kvindes adfærd var tydeligvis sygelig, men fantastisk mange helt almindelige, velfungerende kvinder fortæller mig at skidt, snavs, oprydning og rengøring fylder uforholdsmæssigt meget i deres liv. I mange tilfælde er rengøringsproblematikken blevet en meget vigtig faktor i ægteskabet eller parforholdet, hvor manden ikke forstår kvindens tolerancetærskel for støv og vice versa. Rengøring som stridsspørgsmål i ægteskabet er næsten altid viklet ind i et virvar af andre problemer, men det er påfaldende, at de fleste kvinder, jeg taler med om emnet, selv finder det utilfredsstillende at bruge så megen energi på rengøring. De kunne godt tænke sig at blive bedre til at give slip og lade støv være støv – derfor søger de efter mulige årsager til den fastlåste rengøringstrang (eller –tvang). Det viser sig oftest, at behovet for at gøre rent ikke er motiveret af en forventet tilfredsstillelse ved resultatet af anstrengelserne – det er således langt fra en ”lystbetonet” aktivitet henimod en ”belønning” (at have gjort et godt stykke arbejde). Tvært imod drives de af en grundlæggende angst for at lade være! På det konkrete plan frygter de måske omverdenens fordømmelse af at de ikke lever op til forestillingen/fordommen om den perfekte og pertentlige kvinde, som sætter orden og renlighed i hjemmet over alt andet. De sidste årtiers frigørelseskamp har ganske vist officielt frigjort kvinden fra dette domæne/åg, men uofficielt lever det videre i bedste velgående. Dette er formentlig et vigtigt led i forklaringen på, hvorfor mænd slet ikke i samme udstrækning giver udtryk for et problematisk forhold til rengøring – historisk og samfundsmæssigt har de altid været fritaget for dette pres. På et ikke-konkret, ubevidst plan kan angsten hos den enkelte kvinde næres af et indre følelsesmæssigt kaos, som hun kan distancere sig fra og bringe orden i ved at bringe orden i sin omverden. Freud hævdede at problemet udsprang af frustreret seksualitet, men det er min erfaring, at årsagssammenhængen er langt mere kompleks og forskellig fra person til person. Der findes ingen lette løsninger eller cowboy-tricks som hurtigt kan modificere rengøringstrangen til et for kvinden acceptabelt niveau, men for mange er det et meget vigtigt skridt på vejen at sætte overskrifter på de bagvedliggende problemer og frustrationer.