Skrevet d. 6-7-2015 09:30:48 af Sune Velysion - Hypnoterapeut, Coach, Terapeut
Alle der har hørt Mads og Monopolet på P3 ved at forhold på arbejdspladser er kilde til et utal af dilemmaer.
I den perfekte verden gælder reglen, som på jysk kaldes 'don't shit where you eat'. Forhold på arbejdspladsen er nemlig komplicerede.
Som du nok ved er verden ikke perfekt og vi bliver tiltrukket af de mennesker vi er tæt på. Det betyder at de fleste af os finder vores livslange partnere i skole, studie eller på vores arbejdsplads. Jeg vil her give mine bud på, hvordan du kan navigere (nogenlunde) sikkert gennem parforhold i denne uperfekte verden.
Første bud: indled aldrig et forhold til din chef eller en af dine ansatte.
Forholdet kan i denne sammenhæng, være alt fra en hurtig affære til personalefesten, til et længerevarende forhold.
Selv et harmonisk parforhold mellem chef og ansat, skaber det næsten altid splid eller misundelse på arbejdspladsen. Forestil dig den årlige MU samtale. Giver chefen en lønstigning eller attraktive goder som et kursus eller deltagelse i en konference, kan det meget let ses som positiv særbehandling af sin partner. Får den ansatte partner ingenting i forbindelse med MU samtalen skaber det splid på hjemmefronten. Og hvordan går en MU samtalen i det hele taget, hvis der har været skænderi aften i forvejen?
Hvad hvis andre ansatte har et problem med chefen? Vil den ansatte partner så blive holdt ude af det almindelige kollegiale fællesskab? Vil de øvrige ansatte se chefens partner, som dennes forlængede arm og ændre adfærd i dennes selskab?
Hvad hvis en chef er nødt til at fyre en ansat, som vedkommende har haft en affære med? Det kan let se ud som om chefen er forsmået og vil hævne sig på sin tidligere partner. Det kan der sagtens komme en sag ud af.
I starten af et forhold kan 'chefen' blive i tvivl om, hvad der ligger til grund for forholdet; følelser eller en genvej til lønstigning, forfremmelse eller lignende.
Hvad hvis det forholdet ikke holder? Hvordan vil den ansatte opfatte at få uinteressante arbejdsopgaver? Af få afslag på relevante kurser og lønforhøjelse?
Hvordan vil chefen opfatte det, hvis den ansatte ex-partner ikke gør som vedkommende får besked på?
Jeg kunne skrive en hel bog om, hvorfor du ikke skal indlede et forhold med din chef eller en af dine ansatte – hverken et engangsknald til julefrokosten eller et længerevarende forhold. Det vil jeg undlade; husk blot første bud om forhold på arbejdspladsen!
Skulle du en dag, på trods af mit velmenende råd vågne op i armene på din chef eller med en af dine ansatte, så vær forberedt på at en af jer skal skifte arbejde hurtigst muligt. Enten afdeling, hvis der er tale om en stor arbejdsplads, eller helt skifte arbejdsplads.
Bemærk af der på en del, specielt større arbejdspladser, er regler, som forbyder chefer at have forhold med ansatte. Konsekvensen kan være en fyring.
Med mindre, der er regler på din arbejdsplads, som forhindre det, kan du godt indlede et forhold til en chef på din arbejdsplads – blot ikke din egen.
Andet bud: forhold mellem kollegaer er ok.
Jeg har arbejdet 5 år i Danske Banks IT afdeling i Aarhus, en arbejdsplads med 400 ansatte. Her var der mange gode og langvarige forhold mellem de ansatte. Mange korte forhold var, der også.
Generelt fungerer forhold, hvor par ikke arbejder for tæt sammen bedst. I en del tilfælde valgte den ene partner i et forhold at skifte arbejdsplads, specielt i længere forhold.
Husk at arbejdspladsen for mange mennesker også fungerer som en ventil; et sted hvor man oplever noget andet end man gør, der hjemme. Hvis I oplever de samme på arbejde og hjemme, hvad skal I så tale om, over aftensmaden?
Der nogle punkter som det er værd at være opmærksom på;
Adskil arbejde og privatliv skarpt
Tredje bud: hvis det føles rigtigt så er det rigtigt
Det tredje bud trumfer de ovenstående, hvis der er konflikter mellem de 3 bud. Vi danskere elsker regler – nogen gange lidt for meget. Vi vil også gerne have at alle kan lide os. Og det kan begrænse os mere end, hvad godt er og i sidste ende forhindre os i at blive lykkelige.
Når du står i et svært dilemma kan du ofte med fordel benytte dig af dødslejetesten; når jeg ligger på mit dødsleje og ser tilbage på mit liv, vil jeg så fortryde denne kærlighedsaffære eller vil jeg netop fortryde at jeg ikke gav los og gav kærligheden en chance?
Tredje bud gælder også dig der er på en arbejdsplads, hvor to kollegaer er i et forhold. Hvis du føler dig generet af deres adfærd så er det ok at du gør dem opmærksom på det. Du behøver ikke først spørge andre på kontoret eller i afdelingen om det også generer dem. Selvfølgelig skal du henvende dig på en konstruktiv måde, men du kan stadig risikere at din henvendelse falder i dårlig jord. Sådan er det. Livet er ikke en popularitetskonkurrence og du kan altid både tage hensyn til andre og til dig selv.
Det var ordene for denne gang.
Held og lykke med kærlighedslivet – både på og uden for arbejdspladsen. Som Steffen Brandt siger kærligheden overvinder alt – så det skal nok gå.
Sune Velysion