Inkluder børnene i fællesskabet, og styrk deres tro på egne evner

I øjeblikket bliver der skrevet meget om ”robuste børn” og hvordan vi gør vores børn

robuste. Efter min vurdering hænger robusthed sammen med at kunne mærke sig

selv og sine grænser. Så har man nemlig et godt udgangspunkt for at kunne være

noget for sig selv OG noget for andre og dermed føle sig mere værdifuld og med en

større autenticitet i det man gør. Som familieterapeut Jesper Juul nævner, er der et

spændingsfelt mellem integritet og samarbejde. Som jeg ser det, handler det om at

værne om børnenes egen integritet, at tage deres ønsker og behov alvorligt uden

nødvendigvis at give dem ret, og samtidig at vise dem at alle er en del af

fællesskabet, og alle i familien skal hjælpe til ud fra alder og evner.

Nogle forældre baner vejen for deres børn ved at påtage sig alt ansvar og pligter, og

de gør det i den allerbedste mening, men ofte bliver der i børnene plantet en følelse af

at ”du kan ikke selv klare det”, og også en følelse af ensomhed fordi de bliver placeret

uden for fællesskabet. Det er imidlertid ikke altid vores børn takker os for de værdier

de får med, eller den lærdom de får af at kunne klare visse ting selv. Fx er det ikke

nødvendigvis sjovt at dække bord eller bøje franske verber, men det giver noget på

den lange bane. Det er en evne til at kunne holde ud også selvom det nogle gange gør

lidt ondt.

Børn samarbejder i deres adfærd med mor og far, men det er ikke altid de

samarbejder på den måde vi som forældre gerne vil have dem til. Derfor er det vigtigt

at vi tør tage lederskabet på os og kigge os selv i kortene, når vi ønsker at fremelske

mere hjælpsomhed på hjemmefronten; er mor og far gode til at hjælpe hinanden eller

er det den ene der farer rundt og servicerer? Hvordan er kulturen omkring vores

fællesskab, og hvordan og med hvilken tone kommunikerer vi vores behov og hvad vi

ønsker af hinanden, og ikke mindst hvad vi ønsker af vores børn? Når vi ønsker at

skabe et fællesskab som bygger på gode værdier, og som hver især bidrager til og

drager fordele af, må forældrene vise sig som gode eksempler og hjælpe med at

træne de nødvendige færdigheder med børnene, mere end det er noget vi opdrager

os ud af.

Det bedste sted at træne disse livsvigtige færdigheder er i familien med de nære

relationer, fordi det er her børnene føler sig mest trygge. Disse færdigheder og

egenskaber er livsvigtige for at børnene kan fungere i skolen og andre fællesskaber.

Så hvis vi ønsker mere hjælpsomme og selvstændige børn på hjemmefronten og uden

for hjemmet, må vi kommunikere tydeligt og i øjenhøjde med børnene hvilke

forventninger vi har, og også turde overdrage visse ansvarsområder til børnene og

slippe kontrollen, selvom det for mange forældre er svært. Det vil i det lange løb give

børnene mere selvværd og selvtillid og styrke deres tro på egne evner.