Skrevet d. 2-7-2017 23:07:28 af Anette Ciraklar - Coach, Stresscoach, Mentor
Husk at du HAR følelser, men du ER ikke dine følelser. Præcis som du HAR en historie,men du ER ikke din historie. Der er faktisk en kæmpe stor forskel, hvis du mærker rigtigt efter! Hvis du f.eks. har en følelse af ikke at være god nok, så betyder det ikke, at du ikke ER god nok, det betyder bare, at du HAR en følelse af ikke at være god nok.
Måske er det en information, som kan gøre en forskel for dig!
Da jeg fik bevidsthed på, at jeg kunne adskille de 2 ting, så syns jeg pludselig, at jeg bedre kunne forholde mig til mine følelser og min historie. Det gjorde en masse svære følelser nemmere at håndtere, og jeg blev istand til langt bedre at acceptere alt det, som jeg står for. Jeg fik en frihed til at acceptere MIN historie med MINE følelser, og hvilken lettelse!
Er du egentlig klar over, at en enkelt følelse ikke varer mere end 90 sekunder. Det er da lidt vildt at tænke på, især når de fleste af os har masser af gamle fastlåste følelser, som vi oplever dukker op igen og igen. Tænk lige på hvor mange gange, vi oplever den samme følelse og hvor mange 90 sekunder, vi bruger på en og samme følelse. Kunne du ikke godt tænke dig at komme det til livs? Med accept af vores følelser - uden at dømme dem eller tænke over dem, så vil de passere igen på max 90 sekunder.
Du kender sikkert udtrykket, at kroppen husker som en elefant. Vi behøver ikke at blive ved med at bære på de elefanter, og de kan være rigtig tunge at bære rundt på, ikke?
Med opstillingsmetoden kan vi komme en tak dybere, og de ting som er fortrængt kan stadig sidde som en følelse i kroppen, og derfor er det ikke noget, som kun kan snakkes væk.
Følelsen skal arbejdes ud af kroppen, og med opstillings-metoden bliver du guidet på en kærlig og nænsom måde.