Hvad er online-terapi?

Skrevet d. 25-4-2016 09:29:44 af Tanja Høj Jensen - Psykolog

Jeg kunne godt tænke mig at tale med jer om online-terapi. Både hvad online-terapi er for noget, hvordan det foregår og også fortælle hvad fordelene er ved det og hvad ulemperne kan være.

 

Først og fremmest er sikkerheden rigtig vigtig. Ved online videoterapi foregår det via webcam og igennem en videoløsning som GoMentor tilbyder. Denne videoløsning er krypteret hvilket betyder at den er sikret og at der ikke er nogen der kan hacke sig ind. Der er altså ikke nogen der kan lytte med og dine fortrolige oplysninger når ikke ud til andre end din terapeut. 

 

Der kan være en del overvejelser forbundet med at beslutte om man skal starte i et online terapiforløb eller ej. For nogle handler overvejelserne om hvorvidt det vil føles kunstigt ved at man ikke er fysisk tilstede i samme lokale, at man sidder bag hver sin skærm, vil nærheden være der og vil man kunne give sig hen i processen og vise hvem man er. Der kan være mange overvejelser som man må gøre op om man har lyst til at prøve af alligevel. Vi ved at forskningen bakker op om online terapi. Der er bl.a. forsket i angst og online videoterapi, hvilket viste at der er ligeså gode resultater som ved terapi med personligt fremmøde. Så det er altså op til dig om du har lyst til at prøve af, men du skal vide der er hvert fald noget forskning der bakker op om det.

Der er nogle fordele ved online videoterapi der er ganske åbenlyse. Det er mindre tidskrævende og du skal ikke bruge transport. På den måde ryger der måske også en udgift (til transporten).

 

For nogle klienter er det svært at komme ud af døren og komme afsted til aktiviteter udenfor huset. Det kan der være forskellige årsager til. Det kan være du har et spædbarn, har et fysisk handicap eller har dårlige transport muligheder. Det kan også være at du oplever at være så angst, at det er svært at forlade hjemmet. Hvis du havner i en af disse kategorier kan online terapi være en god mulighed for dig. For så kan du sidde i dit eget hjem i trygge rammer.

 

Udgangspunktet for at det overhovedet kan lade sig gøre er naturligvis at du skal have en god internetforbindelse. Du skal være temmelig sikker på at internetforbindelsen ikke falder ud midt i det hele. Det kan selvfølgelig ske, men man vil gerne undgå det. I Danmark har vi dog oftest gode internetforbindelser.

Derudover er det også en god mulighed for danskere der er bosat i udlandet og ikke har mulighed for at finde en terapeut i det område de er i. Jeg har selv klienter over hele verden, der benytter online videoterapi med mig. Der er typisk nogle særlige problemstillinger der kan opstå, når man bosætter sig i udlandet. Det kan være at man havner i en fremmed kultur og er langt væk fra sit netværk. Det kan også være nogle følelser du kommer i kontakt med, når du kommer i en ny kontekst, hvilket kan føles presserende fordi du ikke har dine vanlige omgivelser med dig. Det kan også være du altid er lidt på farten og er over hele verden og derfor har svært ved at have en terapeutisk base eller fast psykolog. Så kan online videoterapi også være en god mulighed, for at få arbejdet med problemstillinger der plejer dig.

 

Det er min erfaring at ikke alle typer problemstillinger egner sig til online videoterapi. Jeg kan eksempelvis nævne at jeg ikke selv arbejder med svære depressioner eller svær angst. Der anbefaler jeg klienterne at opsøge en psykolog med praksislokale. Det kan dog sagtens variere og man er altid velkommen til at spørge ind til om den enkelte terapeut vil kunne hjælpe med ens problemstilling via online videoterapi. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.