Skrevet d. 22-1-2019 18:20:52 af Charlotta Holm - Psykoterapeut MPF, Coach, Stresscoach
Stress er en form for
belastningstilstand som både kan være skabt af en selv og af ens
omgivelser. Belastningstilstanden er ikke nødvendigvis skabt af
travlhed på arbejdspladsen. Det er mange gange helt andre faktorer som
spiller ind, såsom mangel på indflydelse i forskellige situationer,
arbejdsløshed og problematikker i de nære relationer. Hvor meget
denne belastningstilstand påvirker os er individuelt. Nogle kan opleve en høj
grad af denne type belastningstilstand uden at få stress, imens nogle er mere sårbare
overfor den samme type tilstand/stress.
Når man oplever stress, er ens hoved ofte
fuldt af bekymringer og eller grublerier. Man kan føle sig nedstemt, bekymret
og alt andet end energisk og positiv. Ens tanker kører i ring og det kan synes
umuligt at komme ud af denne tilstand.
Det er rent biologiske årsager til, at disse
symptomer opstår. Lidt forsimplet kan man sige, at kroppens "fight, flight
and freeze" system (den sympatiske del af det autonome
nervesystem) er aktiveret når man er stresset. Når vi mennesker oplever
noget som truende, farligt eller ubehageligt udskiller vores krop specifikke
hormoner, noradrenalin, adrenalin og kortisol, også kaldet stress hormoner.
Disse hormoner har helt specielle opgaver. De skal på forskellige vis sikre, at
vores krop og sind er klar til flugt, kamp eller fastfrysning. Når systemet er
aktiveret, bliver vores sind ekstra følsomt overfor mulige "trusler".
Kroppens energi bliver dirigeret væk fra bland andet fordøjelsessystemet ud til
musklerne. Fedt indholdet i blodet stiger, hjertet banker hårdere og hurtigere
og musklerne bliver mere stive. Dette system er i sig selv både naturligt og
har sikret at vi mennesker har kunnet overleve som race. Vi skal hurtigt kunde
mobilisere styrke i krop og sind til en kamp eller flugt.
Men hvad det er lige så vigtigt er, at vi efter den "truende" situation kan falde til ro igen. Vi skal have energien tilbage til fordøjelsessystemet, hjerte slagen skal ned i frekvens og styrke og vores sind skal ikke være så optaget af mulige farer og negative tanker. Hvis det ikke sker, hvis vi forbliver stressede i en lang periode - kommer stresshormonet kortisol til at få modsat effekt. Vi bliver drænede for energi, negative tanker og følelser kører rundt i vores hjerne, fedt indholdet i blodet bliver for højt samtidig med at vores fordøjelses system kører på lav niveau.
Hvad kan man så gøre ved langvarig stress?
Aktiviteten i "Fight, flight and
freeze" systemet skal reduceres . Rent biologisk, vil denne aktivitet
reduceres hvis et andet system, kaldet "Rest and digest" systemet
(den parasympatiske del af det autonome nervesystem) bliver aktiveret. Denne
del af vores nervesystem sikrer, at niveauerne af stress hormoner falder, så
vores hjerte banker lidt langsommere, energien bliver dirigeret tilbage til
fordøjelses systemet og vores sind bliver mere åbent for positive, konstruktive
og problemløsende tanker og følelser.
Eftersom vi bliver stressede af noget vi oplever som
"farligt/truende", ubehageligt eller uoverskueligt - er det
her vi i terapien tager vores udgangspunkt. Her bliver din oplevelse den
centrale. Hvilke tanker og følelser er det du har, som er ubehagelige eller
uoverskuelige for dig? Hvad kan du gøre rent konkret ved dem og hvordan kan du
forholde dig til dem mere hensigtsmæssigt, sådan at de ikke længere holder liv
i din stress?
Man kan også reducere sit stress niveau ved en
række andre tiltag. I dag ved man, at oplevelser i gode nære relationer
udløser hormonet oxytocin. Man ved også, at aktiviteter som motion, meditation,
tillid, altruisme og naturopleveler kan udløse hormoner som endorfiner,
oxytocin, og serotonin. Disse hormoner har det tilfælles, at de sætter
gang i dit "Rest and digest" system og dermed reduceres dit stress
niveau.
Det er altså en lang række parametre man kan
arbejde med i forhold til stress. I terapien finder vi sammen ud af hvad lige
præcis du har brug for og hvilke tiltag som skal gøres i forhold til den stress
du oplever. Det er dine behov og din livssituation som afgør hvordan og
hvorledes din stress skal håndteres.