Skrevet d. 16-8-2018 11:43:55 af Irene Pedersen - Coach, Mentor
Så går sommerferien på hæld for de fleste. Måske har du allerede været i gang længe. Jeg håber du har haft en rigtig dejlig sommer - og har en oplevelse af en lang pause fra "hverdagens trummerum". Ikke fordi der er noget galt med "hverdagens trummerum" men fordi vi har brug for pauser. Pauser til at lade op og mærke efter hvem vi er og hvad der er vigtig for os.
Jeg vil gerne opfordre dig til at standse op - nu hvor sommerferien stadig er i frisk erindring og mærke efter hvad der gav dig noget i ferien, hvad der nærede din sjæl. Og så tag det med dig i din dagligdag. Sæt dig et konkret mål om at tage en eller flere pauser i hverdagen og udfylde pausen med det der gav dig noget.
Som vores dronningen sagde i sin nytårstale "Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov, noget unyttigt".
Jeg er tilbage med fornyet kraft ovenpå en skøn og dejlig varm sommerferie og pause.
Jeg ønsker dig en dejlig dag