Skrevet d. 18-1-2018 12:56 af Pernille Louise Salling - Psykoterapeut MPF, Familieterapeut/-rådgiver, Mentor
Jeg havde for nylig en klient som sagde. ”Jeg har knap en halv times kvalitetstid med mit barn hver dag, efter vi har spist aftensmad inden min søn skal i seng”. Hun oplevede dog ikke det nærvær med sønnen som hun gerne ville og sønnen var tit træt, tvær og optaget af Ramasjang eller andre ting. Kvalitetstid er et lidt pudsigt, men paradoksalt nok til tider også et nødvendigt begreb som vi forældre har skabt, for at få det hele til at hænge sammen i en hektisk hverdag: ”Mor, har du ikke lyst til at se, hvordan jeg har tegnet øjnene på min tegning? osv., spørger den 6-årige fx”. Et klassisk svar kunne være: ”jo, jeg skal bare lige være færdig med oprydningen efter aftensmaden, så kommer jeg og kigger”. Det er selvfølgelig også ganske værdifuldt at lære sit barn at mor ikke smider alt hvad hun har i hænderne hver gang, barnet råber. Men måske er muligheden for kontakt med barnet i virkeligheden gået tabt, når mor eller far endelig har tid, fordi kontakt ikke nødvendigvis kan sættes i skema. Kvalitetstid foregår tit i et afgrænset tidsrum, hvor vi ”rigtig skal hygge os” og samle alt dét op hos hinanden, som vi ikke lige havde mulighed for at nå i løbet af dagen. Men kvalitetstid er ikke nødvendigvis på børnenes præmisser, og det er måske ikke lige dér, de har allermest brug for kærlighed, trøst eller få lettet deres hjerte og fortælle at de faktisk har haft en rigtig dårlig dag, fordi Alberte eller Viola drillede.
Så hvad skal der så til?
Alle forældre gør det bedste, de kan. Og man er jo ofte selv træt når man kommer hjem efter en lang dag. Det kan være at man ofte er optaget af de praktiske gøremål eller stadig er i gang med at fordøje dagens oplevelser, så man næsten kan glemme at holde øje med de boIde, som barnet spiller til os og som er en invitation til at gå på opdagelse i dets indre verden for en stund. Hvis vi fx tager udgangspunkt i eksemplet med tegningen, kan mor fx svare: ”Jeg kan se, at du har farvet øjnene store, runde og blå. Tror du der er noget, øjnene gerne vil sige”? Det er ret sjovt og interessant at høre, hvad det bliver svaret, når man tager sig tid til at spørge ind, og det er ofte en finurlig verden fuld af følelses- og sanseindtryk, man får adgang til.
Fyld kærlighedsbeholderen op i fredstid
I det tidsrum man er hjemme sammen med barnet, kan man stille sig til rådighed ved bl.a. at være sammen om noget. Barnet kan fx hjælpe til med madlavningen og det vil ofte åbne op for gode snakke. Når barnet bliver inddraget i fællesskabet, vil det føle sig mere værdifuld og det vil også give mere selvtillid og selvværd. Det er denne forbundethed med os voksne, hvor vi er værdifulde for hinanden, der er med til at skabe en god relation.
Så hvad har alt
dette med kærlighedsbeholderen at gøre? Jo, når barnet ikke vil samarbejde og
skriger når vi stiller krav, fx ikke vil tage sit tøj på om morgenen når
familien skal af sted, kan der være flere årsager: fx at vi forældre ikke har
tid nok, ro nok, kravene er for høje osv. Men det er også vigtigt at spørge sig
selv: Er mit barns kærlighedsbeholder fyldt op? Børn vil nemlig rigtig gerne
samarbejde med os forældre (og det gør de altid på mange forskellige måder). Og jo mere vi føler os elsket, taget
alvorligt og værdifulde i et fællesskab, jo mindre vigtigt bliver det at få ret
og få sin vilje.
De bedste hilsner
Pernille Salling
Psykoterapeut MPF og familieterapeut
Pernille Louise Salling
Psykoterapeut MPF, Familieterapeut/-rådgiver, Mentor
Samtaleterapi og rådgivning for børn, unge, voksne, familier og par. 2 min. fra Valby station. Rabat hvis du er ledig, studerende eller har lægehenvisning.
Vis min profil