Skrevet d. 6-3-2017 11:33:02 af Lea Rasmussen - Psykoterapeut MPF, Parterapeut
Flere og flere unge rammes af spiseforstyrrelser og det
er et af livets hårdeste udfordringer at stå på sidelinjen som forældre til et
barn med spiseforstyrrelser.
Tidligere mente man at det kun var forældrenes skyld når
unge piger begyndte at sulte sig selv og at pigerne ”bare” sultede sig for at
få opmærksomhed og for at være slanke.
Men en spiseforstyrrelse kan komme
til udtryk på mange forskellige måder, afhængigt af opvækst og udfordringer i
livet. Det er sjældent blot en enkelt årsag, der er ”trickeren” til
spiseforstyrrelsen.
I spiseforstyrrelsen er maden ikke
det primære, men maden er snarere et udtryk for et sprog, som skal formidle at
der er kaos og smerte inden i. Maden bliver et redskab som skal kontrollere uro
og utryghed.
Nogle gange begynder
spiseforstyrrelsen i forbindelse med et chok eller en forskrækkelse over en
voldsom oplevelse ss. skilsmisse eller sorg. Der hersker tit en masse
forvirring og udsagn som "det ved jeg ikke" er ofte udtalt. Det er
tit stræbsomme og tilpasningsdygtige piger, som rammes. Men drenge rammes også.
Erfaring viser, at de unge, der har
deres forældres støtte og opbakning, er dem der klarer sig bedst igennem. Men
selv om den unge er i behandling, er det meget udfordrende og hårdt at være
forældre.
Mange forældre plages af skyld og
selvbebrejdelse. Angsten for at det skal gå galt eller at ens barn kan tage
varig skade sidder i de fleste. Bekymringer om fremtid i forhold til
tilbagefald og om et normalt liv med job, forhold og børn kan blive en mulighed
hører til de mange bekymringer.
Og som forældre til en ung med
spiseforstyrrelse skal man være stærk. Stærk til at støtte og stærk til at
rumme. Men hvor går man hen, når smerten bliver for stor?
Jeg vil gerne tilbyde samtaler, hvor du kan få støtte og sparring. Et samtalerum, der er dit og hvor du kan folde din historie ud, hvor din smerte kan få plads og omsorg, og hvor du kan få gode råd og vejledning til at passe på dig selv, og dermed også passe på dit barn og give den nødvendige støtte. Det er vigtigt at vi passer på os selv, så vi kan passe på vores børn, når de har brug for os.
Mange kærlige hilsner fra
Lea