Skrevet d. 18-4-2018 13:54:04 af Irene Pedersen - Coach, Mentor
Hvis du er studerende fylder eksamens situationen sandsynligvis en hel del i dine tanker lige nu. Hvis du hører til dem der får "eksamensfeber" - altså sommerfugle i maven (eller ligefrem mavekneb), svedige håndflader og et hjerte i galop på eksamens dagen, kan jeg trøste dig med at det er helt normalt. Der er ikke noget galt med dig.
Men der er hjælp at hente.
Det vigtigste er, at være godt forberedt og der er desværre ingen lette løsninger. Stoffet skal læses. Ny forskning peger på at du både lærer og husker stoffet bedre hvis du prøver at huske hvad du har læst uden at kigge i bogen.
Det er en god ide at skrive notater ned i hånden undervejs (også selv om du ikke må have dem med til selve eksamen - de hjælper dig alligevel til at huske stoffet). Hvis du skal bruge notater der står på computeren i forvejen så lave bogstavs-typen om til en der er besværlig at læse. Så skal hjernen bruge mere energi og vil bedre kunne huske det.
Du lærer bedre hvis du har LYST til at lære og du kan godt snyde hjernen. Fortæl dig selv HVORFOR det er vigtigt at lære det du skal lære det (stoffet) og beslut dig for at lægge kræfter i.
God læselyst