Et energiregnskab der skal gå op - gør dit?

Kan du ikke bare sove hele dagen, så du kan være med i aften?

Som stressramt kan sociale relationer og aktiviteter til tider være en stor udfordring. Der kan og er ofte usagte forventninger om, hvad, hvor meget og hvordan man gør ting i relationerne. 

Når din energi er fuldstændig i bund som stressramt, bliver det svært at gøre som man plejer. Alt hvad du laver bliver et meget nøje energiregnskab. Fokus bliver hvordan kommer man rarest og sjovest igennem dagen.
For at komme ud på den anden side er det derfor ekstremt altafgørende at regnskabet hele tiden går op, og at det ikke bliver presset udover grænserne.
Derfor blev hard core prioritering samt spørgsmålene om, hvem betaler prisen og for hvis skyld, mine vigtigste og mest nødvendige redskaber i processen. Jeg brugte dem hele tiden, og især når den dårlige samvittighed meldte sig på banen, i forbindelse med om jeg kunne deltage i sociale arrangementer.
Du bliver som stressramt hele tiden nødt til at prioritere hvad og hvor meget du laver, sådan at energiregnskabet går op i løbet af dagen.
Jeg har tit fået bemærkningen om, jeg ikke bare kunne sove hele dagen, så jeg kunne være med til en social aktivitet om aftenen. Jeg ved godt, at det kommer som en kærlig intension fra modparten, men nej sådan fungerer det desværre ikke.. Hjernen er i konstant aktivitet fra morgenstunden, hvor du åbner dine øjne… Lyd, lys, indtryk og stimuli er i fuld gang selvom de fysiske og sociale aktiviteter ikke er de store.. Hjernen er hele tiden i aktivitet.. Og det tager på kræfterne..
Prisen kan være ekstrem høj undervejs eller efterfølgende, hvis du som stressramt ikke lytter efter. I mit eget tilfælde oplevede jeg, at der blot kom flere fysiske stress symptomer – bl.a. føleforstyrrelser i ansigtet.

Ro & kærlig omsorg
For mange er stress en meget mærkelig størrelse..  Som en veninde sagde til mig: ’Det kan være svært at forholde sig til, da det jo ikke er til at se’.
Har du ikke selv prøvet det, er det svært at forstå, at man ikke bare kan tage sig sammen.

Jeg elsker den metafor, der tit bliver brugt i sammenhæng med stressbehandling – at se det som om, at din hjerne er brækket eller forstuvet. Med det billede i mente, ja så er der for de fleste mennesker ikke så stor tvivl om, hvad der skal gøres..  Ro, kærlig omsorg og pleje.

Desværre kan vi ikke, som med en brækket arm, sige at den skal være 6 uger i gips. Med stress er det tiden, der må vise vejen. Min tidligere stresscoach mindede mig ofte om, at det tager dobbelt så lang tid at komme på den anden side af stress, som det tog at blive stresset.
Hvis det er sandt, ja så er der vidst kun én ting at gøre - en dag ad gangen. Det er en on going proces, som hele tiden vil udvikle sig. Måske føles det kun som bitte små skridt, men det er stadig små skridt. Nye skridt i en ny og vigtig retning. Din retning.

Mærk efter, pas på dig og tag en ekstra kærlig pause


Malene Sophira