Din jobsamtale nr ?

Skrevet d. 14-9-2017 12:14:09 af Lykke Scheuer - Coach, Terapeut, Psykoterapeut, Supervisor

På det seneste er jeg begyndt at få flere og flere henvendelser fra mennesker der står overfor en Jobsamtale. 

Det kan være deres jobsamtale nr 1 eller deres jobsamtale nr 467+9776 - for nogle føles det ihvertfald sådan. Men fælles for dem alle er at de rigtig gerne vil af med nervøsiteten der følger sådan en situation, eller i allefald den unødvendige nervøsitet.

Ingen bevæger sig ud i noget, der betyder noget for dem, uden en vis form for sund nervøsitet. Den sunde nervøsitet får os 'op på dupperne' og giver os ekstra performanceevne, der er mennesker der ligefrem elsker at mærke hvordan kroppen begynder at 'lade' op til præstationsøjeblikket, og mærke det energifyldte Kick.

Men vi har alle stået i en situation hvor overvældende nervøsitet pludselig har overtaget styrepulten og hvor man absolut ikke har været i stand til at mærke andet end panik, desparation, sahara i munden, smækkende klappe og total tomhed.. du er velkommen til selv at fylde på med egne erfarede følelser. Faktum er : Det er ikke en fed følelse, ikke under, ikke efter og heller ikke ved tanken om at det måske sker igen - hvilket man jo er " helt sikker på at det gør" ! for hjernen har allerede lagret angsten.

Man kan ligefrem høre samtalen mellem fornuft og følelse derinde - 
Følelse : aaarhhh jeg ka' ik få luft... jeg KA IK FÅ LUUUFT.. jeg dør... panik panik panik...
Fornuft: øh prøv at hør' her, der skete jo ingenting
Følelse : Det ved jeg SGu da godt din idiot, jeg var der selv - JEG GIK TOTALT I SORT !!
Fornuft: æh nej det var ikke det jeg mente..(lang tænkepause) ... okay så du gik i panik, men næste gang har du styr på det
Følelse: NÆSTE GANG !! du ka eddermanme tro jeg ikke skal derud på vippen igen og ligne en geleklump.
Fornuft: Godt så... (pause igen mens der sukkes) .. men du ved godt du skal ud på vippen før eller siden ik?!
Følelse: Jeg NæGTer ! om jeg så bliver trukket hen til truget ! 
Fornuft: (sagt helt tørt ) Tro mig, det bliver du. 

Nu står man så med 2 modsatrettede poler og min erfaring med den slags er at Følelsen som regel ALTID laver snigeren eller endnu værre, et bagholdsangreb midt i det hele - Også selvom Fornuften har lavet klare aftaler med Følelsen om at arte sig. 

OG hvad gør man så, fremadrettet !!???

Mit foreslag er at man dissekerer øjebliksbillederne af de gange hvor din Følelse er kørt ud i hampen, mange gange har Følelse nemlig ikke rigtig styr på HVORFOR den mister kontrollen. Hvad der præcis udløser overnervøsiteten eller ligefrem angsten. 
Hvornår den plejer at lukke ned. Og lige så vigtigt, hvor den sidder i kroppen når den kommer, hvordan den føles i kroppen når den rammer og hvordan den ser ud set indefra. 

På den måde arbejder du dig trin for trin igennem, lærer at genkende følelsen OG håndtere den før, under og efter. 

Den formel har vist sig at have en ret høj succesrate , og jeg fortæller meget gerne mere om den hvis du er interesseret.


#jobsamtale
#kommunikationstræning
#oplæg
#interview




Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.