Bliv bevidst om dine værdier.

Skrevet d. 25-9-2018 15:12:25 af Irene Pedersen - Coach, Mentor

Er du bevidst om dine værdier??

Uanset hvem du er og hvor du er i livet vil det være gavnligt for dig at være bevidst om  dine værdier. Ved at blive bevidst om dine egne værdier skaber du bevidsthed om din retning i livet. 

Måske er dine værdier helt anderledes fra sådan som du lever nu??

For at finde frem til dine værdier skal du give dig tid til at mærke rigtig efter hvad der er vigtigt og virkelig betyder noget for dig.Du skal være klar over at vi hverdag påvirkes fra de omgivelser vi befinder os i og det kan være svært at skelne mellem hvad der en "ægte" værdi for dig og hvad du er blevet påvirket af fra venner, kollegaer diverse medier og andet. Så vær sikker på du er i kontakt med dit indre når du "laver øvelsen". 

Lav en brainstorm over dine værdier. Eksempelvis; selvomsorgsfuld, social, udadvendt, hensynsfuld, kærlig, etc. 

Så giver du værdi 1 for de ord du finder vigtigst, 2 for de næst vigtigste, 3 for de mindre vigtige.

Find de 3-5 vigtigste ord. Herefter  laver du små mål for 1-2 af værdierne. Eksempelvis; selvomsorgsfuld - gå en tur i skoven i morgen eller ring til en veninde det er længe siden du sidst har talt med. Målene skal være små og til at opfylde indenfor de næste 48 timer.

God fornøjelse

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.