Det første vi mister når stressymptomer sætter ind er vores nærvær...

Mange kender det - at være i kapløb med tiden i en hverdag, hvor buen er spændt til bristepunktet. Hvor vi knokler og bakser med at få enderne til at mødes og heletiden bare løber endnu stærkere.

 

Når vi oplever at have konstant knaphed i tid bliver multi tasking eller "mange bolde i luften" ofte en strategi for hele tiden at nå lidt mere, overkomme lidt mere… præstere mere. Engang troede jeg selv, at vejen ud af min stressede hverdag var at presse citronen lidt mere, for lige om lidt ville det nok blive anderledes. Jeg skrev det endda i min første jobansøgning efter studierne: "Jeg evner at presse citronen til det yderste" og fik foruroligende nok jobbet. Inderst inde vidste jeg godt, at tingene ikke ville blive anderledes med mindre jeg gjorde noget aktivt ved det, men jeg var fanget i en kæmpemæssig motor af endeløse tankeprocesser, som forhindrede mig i at stille spørgsmålet: Findes der en anden måde, jeg kan leve mit liv på?

 

I dag ved jeg, at det var der - en meget bedre måde at leve mit liv på! Men, det havde jeg ikke overblik til at se, da jeg stod midt i det. Det evner man ofte ikke, når symptomer på stress sætter mærker i krop og sjæl. Jeg havde brug for hjælp til at finde mit grundlæggende ståsted og sætte gang i transformationen til et liv, hvor jeg igen kunne mærke mig selv og genopdage evnen til at opleve nærvær!

 

Dit nærvær er dit vigtigste redskab til at skabe forandring

For det der sker, når vi lever et liv i overhalingsbanen er, at vores opmærksomhed bliver smurt ud i et papirstyndt lag alle steder. Vi mister vores fineste gave i tilværelsen: Evnen til at opleve nærvær. Aldrig når vi at hengive os til den dybe fornemmelse af at være til stede lige nu og her, som dybest set er det redskab vi skal bruge til at fornemme, hvad der er godt for os og hvad der er skidt for os. I stedet er vi der, hvor de indre stemmer har taget magten og får vores tanker til at kredse om endeløse og selvevaluerende grublerier knyttet  til fortiden eller bekymringer knyttet til fremtidens "åh nej, hvad skal det ende med? Lige der hersker kun fortid og fremtid og vores nu er sat helt udenfor opmærksomhedsfeltet. Det  er på mange måder et opslidende sted at være for længe, fordi vores bekymringer og grublerier bliver endeløse. De tager pusten fra os og tager store bidder af vores selvværd.

Tag dig selv alvorligt og gør krav på at få nærværet tilbage i dit liv

Min opfordring er: SØG HJÆLP, RÆK UD. Forandringen kommer ikke af sig selv med mindre du gør noget andet end du plejer. Du kan lære at håndtere bekymringer og stress. Du kan få redskaber til at skabe et liv der føles rigtigt for dig. Hvad venter du på?

 

PS: Den 18. november afholder jeg workshoppen: ”En hverdag uden stress - få mentale og fysiske redskaber til stresshåndtering”. Du er meget velkommen og kan få mere information under events her på min Go Mentor profil.