Heidi Juul -

Heidi Juul

Hos GoMentor foregår alle online-samtaler via en sikker og stabil videoløsning, som er udviklet specifikt til brug for bl.a. psykologer, psykoterapeuter og coaches.

Fordelene er bl.a. ingen fysiske begrænsninger, og at der ofte er billigere og kortere ventetider. GoMentors platform til online-samtaler er stabil og sikker (krypteret), hvilket betyder, at sikkerheden og fortroligheden er i top. Løsningen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Udover vores online videoløsning har du også mulighed for at tilmelde dig vores GoMentor 24/7-service, hvor du kan skrive ubegrænset med din personlige mentor gennem et månedligt eller ugentligt abonnement. Denne online platform er også krypteret for at sikre, at samtalerne mellem dig og din mentor er fortrolige.

Online-samtaler kræver en internetforbindelse og kan tilgås fra PC, Mac eller vores app til iPad og iPhone.

Beskrivelse

For at kunne fordybe og udvikle os, har vi brug for tryghed. Derfor er det vigtigste for mig som psykoterapeut at skabe et tillidsrum, hvor du føler dig fuldstændig tryg. Som psykoterapeut arbejder jeg med at være tilstede i livet her og nu. Hos mig skal du ikke noget bestemt. Jeg er hele tiden med dig, og det der fylder hos dig nu og her. Jeg hjælper dig med at blive bedre til at give udtryk for dine følelser og behov, til at være tilstede i nuet og tage ansvar for dit liv. Det er dig, der er i centrum, og jeg arbejder med stor respekt for din udvikling, i dit tempo og i din retning. Jeg har arbejdet med terapi i flere år, og har der igennem opnået erfaring i at arbejde med bl.a. stress, angst, traumer, sorg/tab, depression, parforhold, skilsmisse/brud samt forældrerådgivning. Jeg har en fire-årig uddannelse som organisk psykoterapeut fra Akademiet for psykoterapi i København samt en efterfølgende overbygning til familieterapeut. Akademiet er en psykoterapeutisk uddannelsesinstitution som er evalueret og godkendt i henhold til kvalitetskriterier, der er udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Undervisningsministeriet. Psykoterapi har for mig selv betydet en stor personlig udvikling - en radikal ændring i min måde at være i livet på. Jeg er endvidere uddannet pædagog og har i flere år arbejdet indenfor daginstitutionsområdet.

Biografi

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.