Skrevet d. 1-2-2016 09:33:15 af Jim Dane - Coach, Stresscoach, Mentaltræner, Business coach, Teamcoach, Masterstresscoach
Jeg vil i denne video tale om tillid i parforholdet. Jeg har valget tillid fordi det er essentielt for mit eget vedkommende, i mit eget parforhold. Tillid betyder at vi kan stole på hinanden, vi er ærlige overfor hinanden og at parforholdet ikke kommer på overarbejde. Det giver mig en ro og en tryghed og gør at jeg er i det rigtige parforhold.
En af måderne du kan skabe tillid på, er gennem dine handlinger. Vi bliver bedømt på vores handlinger. Så det med at vi kommer til aftalt tid og holder det vi lover er med til at skabe tillid til et andet mennesker. Det skal vi gøre over tid og blive ved med det, så vi oparbejder lidt på goodwill-kontoen, så der er noget tillid at trække på, hvis der går noget galt.
Jeg oplever også som coach og parcoach, at folk mister tillid til hinanden og har brug for at genopbygge denne tillid til hinanden. Jo mindre tillid der er, jo mere kontrol er der også - f.eks. tjek af hinandens telefoner. Så hvordan kan du være med til at skabe tillid i dit parforhold? Du bør kigge på dig selv og tænke over hvad det handler om hvis der ikke er tillid og du ikke ønsker at udvise tillid. Alternativt kan du skabe tillid gennem dine handlinger, for at få forventningsafstemt med din partner og kun lave de aftaler du kan overholde og blive ved med at overholde. Over tid vil du igen skabe den tillid der skal være i jeres parforhold.