Skrevet d. 16-12-2014 11:44:22 af Andrea Klinkby - Psykolog
For dig, der gerne vil i gang med mindfulness og meditation – undersøge, om det er noget for dig – eller have ny inspiration – udbydes nu eksklusivt forløb:
5-10 deltagere
6 gange 1,5 time samt arbejdshæfte for 1400 kr
Underviser: Autoriseret psykolog med mange års erfaring
Der vil være 2-3 guidede meditationer/øvelser hver gang – og mulighed for få sendt dem son lydfil, så man kan træne videre hjemme.
Hver gang vil der være afsat tid til spørgsmål samt vejledning i og forslag til hjemme- opgaver, da forløbet er tænkt som en hjælp og støtte til at komme i gang selv, til at forblive i gang – og som en hjælp til at komme igennem den mørke tid. Forløbet kan også være ny inspiration til dig, der er vant til at meditere – eller gjorde det engang.
Øvelserne/meditationer er både korte og lange, liggende, siddende og i bevægelse, så du får et bredt indblik i forskellige mindfulness-teknikker og mulighed for at mærke på din egen krop og psyke, hvad der tiltaler dig.
Mindfulness handler om opmærksomt nærvær, om at være til stede her og nu og ikke have sine tanker et helt andet sted – og er derfor et godt middel mod stress, depression og angst.
Undervisningen foregår i Psykologisk Klinik v/ Andrea Nissen Klinkby, Telegrafvej 5B, 3.sal, 2750 Ballerup i tidsrummet kl. 17-18.30 på følgende datoer i 2015:
Mandag 26/1
Tirsdag 3/2
Tirsdag 17/2
Mandag 2/3
Onsdag 25/3
Torsdag 23/4
Det er muligt kun at komme nogle af gangene, uden at det bliver svært at følge med.
Hvis du har spørgsmål, så ring eller skriv (se kontaktinformationer på min profil. Her kan du også klikke videre til min hjemmeside, hvor du kan læse mere.
Du anses for tilmeldt, når betaling er modtaget kontant eller på regnr. 2310 kontonr. 0744438713 (husk at skrive navn + mindfulness i emnefeltet). Tilmeldingsfrist 2/1 2015. Pladserne besættes efter først-til-mølle-princippet.