Angst

Skrevet d. 2-6-2016 18:39:30 af Gitta Blume - Psykoterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Parterapeut

Angst er et symptom, en reaktion.  Angst opstår når vores indre balance er væltet eller skubbet ud af kurs. Det kan skyldes at du har overtrådt dine grænser, ladet andre gå ind over dine grænser, at du ikke har fået sagt nok fra, eller lyttet nok til dig selv, dine egne følelser og behov. Angst optræder ofte samen med stress.  Og hvis du har været vred og skubbet følelserne væk, måske ignoreret dem.  Når du ignorerer dine følelser, ignorerer du sig selv, og du kan opleve at din selvtillid er blevet skrøbelig eller lav.  Hvis du lider af angst, er det vigtigt at få hjælp så angsten ikke bliver alt for fastlåst i angst for angsten. Mange af os tænker at det her skal jeg selv klare, tage mig sammen, tænke at det er noget pjat. Men sådan fungerer vores følelser ikke.  Du kan få hjælp til at lære årsagerne til din angst at kende og derved selv lære at håndtere angsten og dine følelser, så du igen kan komme i bedre balance med dig selv.  Det er ikke nogen skam at lide af angst - der kan gøres noget - men vi kan have svært ved selv at finde den rette vej. Derfor er det godt at søge hjælp - og vejen til at du hurtigere får det bedre. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.