Karrieremuligheder

af GoMentor

Sidst opdateret 22-9-2020

Reviewer GoMentor

Hvordan kan karrierecoaching hjælpe din karriere?

Mand tilkendegiver sin tilfredshed efter at have modtaget karrierevejledning via GoMentor Et gammelt mantra lyder, at når man først har fundet det job man elsker, så kommer man aldrig til, at arbejde igen. Det er måske en let overdrivelse, men pointen er nu alligevel ganske relevant. Hvis man ser på sit eget liv og erfarer, at man ikke er helt tilfreds med det job man har, kan man måske overveje at gøre noget ved det. Det kunne måske være, at man skulle skifte til en anden afdeling i det firma man allerede arbejder for, eller man kan måske helt skifte arbejdsplads. Lige meget hvad man beslutter sig for, kan det være en både forvirrende og stressende proces. Begrebet karrieremuligheder omfatter nemlig de forskellige metoder og muligheder, der foreligger i forbindelse med et jobskifte. Online karrierecoaching via GoMentor.dk kan måske være med til at gøre et karriereskift lettere ved at opridse dine muligheder.

Spørgsmål omkring dine karrieremuligheder

Her er nogle få spørgsmål, man bør stille sig selv (og svare på), når man overvejer at skifte job:

  • Hvad kan jeg lide at lave? - Når man får mulighed for, at skifte job, er det en god idé at vælge noget der interesserer en. Det er ikke altid muligt, hvis man bliver tvunget til at skifte job, men det er noget man bør tænke over, hvis man selv går med tanker om, at skifte levevej.
  • Hvad kan jeg? - Det kan være en god idé at lave en liste over ens kompetence og opdatere sit CV, når man forbereder et jobskifte.
  • Hvad skal jeg kunne? - Dette er også et rigtig relevant spørgsmål. Hvis der er nogle kompetencer man bliver nødt til at tillære sig, inden man kan skifte branche eller job, er det vigtigt, at man kommer i gang med at lære dem.
  • Er mit jobskifte frivilligt? - Dette er også noget man skal tænke over. Nogle gange, er man ganske godt tilfreds med sin nuværende karriere, men man bliver alligevel tvunget til, at se sig om efter noget nyt, eksempelvis på grund af strukturændringer i den virksomhed man arbejder for. Dette kan være enormt stressende.
 

Karrierecoaching: Karrieremuligheder

At skulle skifte karriere midtvejs igennem livet, så at sige, kan være en både svær og frustrerende proces. Online karrierecoaching via GoMentor.dk, kan være med til at gøre hele processen en lille smule lettere. Selv hvis jobskiftet ikke nødvendigvis er fuldstændig frivilligt, kan en karrierecoach være med til, at finde lyspunkterne i situationen. En karrierecoach kan også hjælpe, da han eller hun kender de tilgængelige muligheder på jobmarkedet. Vi har allerede præsenteret jer for nogle enkelte af de ting, en coach kan være behjælpelig med, men vores tilknyttede specialister kan gå i mange flere detaljer og tilpasse rådene og vejledningen fra sag til sag. Hvis man kender lidt til mulighederne for kurser, uddannelse og efteruddannelse, kan det være med til at gøre hele processen omkring et karriereskift mere behagelig, og måske endda også mere lukrativ.

Overvejelser i forbindelse med karrieremuligheder:

Karriereskift

Afhængigt af om karriereskiftet er frivilligt eller ufrivilligt, er der mange udfordringer man skal forholde sig til, før man kaster sig ud i det helt store karriereskift. Der er nogle der kan have svært ved det, og det er derfor du via GoMentor.dk kan få online karrierecoaching - for at hjælpe med karriereskift, uanset årsagen. Vores tilknyttede coaches kan hjælpe helt specifikt med din sag, men der er også nogle grundlæggende ting der er værd at tage med. Det tager vi et nærmere kig på, før vi kommer ind på, hvordan vores tilknyttede karrierecoaches kan hjælpe. 

Årsager til karriereskift

Der kan selvfølgelig være utallige forskellige grunde til, at man får behov for at skifte karriere, men her er nogle af de mere almindelige:

  • Omstrukturering - Når virksomheder af den ene eller anden grund omstrukturerer, kan det betyde, at en eller flere stillinger, eller måske endda at hele afdelinger nedlægges. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at man er i stand til at tilpasse sig, så man kan overkomme ændringerne og stadig have et job på den anden side. 
  • Revurdér - I andre tilfælde kan det måske være at man - igen af mange forskellige årsager - beslutter sig for, at man ikke er tilfreds med sin nuværende karriere. I sådanne tilfælde kunne det være en god idé at skifte karriere. Der er dog mange faktorer man skal forholde sig til, førend man træffer en sådan beslutning.

Tips til karriereskift

Her er nogle simple tips, der kan hjælpe i forbindelse med et karriereskift:

  • Kompetencer - Det kan være en god idé at pudse sine kompetencer af, hvis man vil skifte karriere, hvad enten det er frivilligt eller ej. Det er vigtigt at man kender til sit nye karrierevalg, og ved hvilke kompetencer der er nødvendige. 
  • CV - Hvis karriereskiftet betyder, at man bliver nødt til at skifte arbejdsplads til en ny virksomhed, er det en god idé at opdatere sit CV, så det indeholder de mest aktuelle informationer om en. 
  • Vær åben - At være åben for ændringer i forhold til hele processen - navnlig hvis karriereskiftet ikke er frivilligt - kan være med til, at gøre hele forløbet nemmere at håndtere.

For de der har brug for lidt mere konkret rådgivning og støtte, kan karrierecoaching være en god løsning i forbindelse med karriereskift. 

Karrierecoaching: Karriereskift

Karriereskift kan være en stressende proces, fyldt med en masse uvished og faldgruber. Her hos GoMentor har vi tilknyttet en række karrierecoaches, der er specialister i at håndtere udfordringerne i forbindelse med karriereskift. De kan give dig den viden, rådgivning og støtte der kan gøre det nemmere at skifte karriere, uanset hvad grunden til karriereskiftet er. De som ufrivilligt er blevet tvunget til, at skifte karriere, kan stå over for nogle helt særlige udfordringer, der kan være en ekstra grund til at konsultere en karrierecoach. Nogle gange kan det gøre hele forskellen, hvis man får snakket med en der har den fornødne erfaring og know-how.

Overvejelser i forbindelse med karriereskift:

  • Tvungent karriereskift
  • Frivilligt karriereskift

Karrieremål

Når det kommer til at have klare strategier og mål for sin karriere, er det de færreste, der har den fornødne tid eller viden til at kunne klarlægge hverken det ene eller det andet. Oftest er det de, som ikke har et klart karrieremål, der heller ikke oplever fremgang med deres karriere. Og selvom det måske heller ikke er alle, der stræber efter forfremmelser, så er der andre, der gør - og det kan der være forskellige grunde til. Hvad enten det er et spørgsmål om flere penge eller mere magt, eller om det bare handler om følelsen af, at man har udrettet noget ved at opnå en forfremmelse, så kan der være masser af grunde til, at det kan være en god idé at have en klar strategi for og et klart mål med sin karriere. At lægge strategier og sætte mål for sin karriere er nemlig en teknik, som karrierecoaches bruger for at hjælpe en til at opnå, hvad man ønsker med sit job. Karrierecoaching kan hjælpe en til at klarlægge de langsigtede mål med ens karriere og samtidig sætte delmål op på vejen. Her hos GoMentor.dk har vi tilknyttet en række coaches, der tilbyder rådgivning online, som kan hjælpe dig til bedre at nå dine karrieremål.

Den overordnede strategi

Det første skridt, hvis man vil fremad med sin karriere, er at udarbejde en overordnet strategi. Dette er enormt vigtigt, da en strategi kan se meget forskellig ud, afhængig af, om du har ambitioner om at blive økonomidirektør eller administrerende direktør i en given virksomhed. For andre kan planen måske gå på, at man vil arbejde for en bestemt virksomhed i en begrænset periode, og så derefter starte sit eget. Lige meget hvad man vil opnå, er det afgørende, at man har en klar plan for, hvordan man når sit mål. Først når man har en sådan plan, kan man begynde at tage mere konkrete skridt i retning af at nå sit mål. 

De specifikke mål

Efter at man har fået lagt en overordnet strategi, er det næste trin at få tilrettelagt de konkrete trin og delmål der kan opfyldes på vejen mod det overordnede mål. Her er nogle typiske delmål, som mange stræber efter. 

  • Højere løn - End bedre løn er en målsætning for rigtig mange. Karrierecoaching kan hjælpe dig til, at nå det mål.
  • Bedre titel - Udover en bedre løn, er der også mange der stræber efter interne forfremmelser, så de kan få et større ansvar og en finere titel.
  • Mere magt - Selvom en titel i sig selv kan være rar at have, kan det også være et mål at have noget at skulle have sagt og opnå respekt fra sine medarbejdere og overordnede.

Der kan være masser af andre grunde til, at man gerne vil have nogle klare karrieremål, men de ovenfor nævnte er nogle af de mere typiske. En coach kan også hjælpe med, at klarlægge andre mål. 

Karrierecoaching: Karrieremål

Med GoMentor.dk som platform, kan du få online karrierecoaching, fordi vi ved hvor svært det kan være, at komme fremad i den moderne forretningsverden. Vores tilknyttede coaches kan give den rådgivning, støtte og praktiske erfaring der er nødvendig for, at skabe hurtig fremdrift i karrieren. Hvis man har en overordnet strategi, er det nemmere at sætte delmål som ikke blot er lette at opnå, men som også giver mere mening i det store billede i forhold til at skabe sin karriere.

Overvejelser i forbindelse med karrieremål:

  • Potentielt jobskifte
  • At se det brede perspektiv
  • At samle brikkerne til klart definerede mål
  • Motivation
  • Udbrændthed

Find dine karrieremuligheder

Nirvi Bennich Bettina Østrand Glennie Grønne Karen Hastrup
Få hjælp online fra 596 kr./md.

Karrieremuligheder

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.