BÅDE OG………

Skrevet d. 9-11-2016 12:27:14 af Jeannett Lykke Mortensen

Den sidste uge har mine klienter og jeg talt en masse om ” Både og ”.

Som en erstatning for ”Enten eller ”.

Jeg har talt med unge, der efter mange års tabu omkring alkohol i familien, mærker vrede og næsten samtidig skam, fordi det føles som at svigte tilknytningen.

 Her kan erkendelsen af at ” jeg er både vred på og meget glad for min far” være en måde at komme videre.

Jeg har talt med en kvinde midt i en hård skillemisse, der mærker trangen til at slette ex. manden helt fra hendes og børnenes liv.

Hvor erkendelsen blev ” Jeg er både fuldstændig ligeglad med ham og jeg er så ked af at det ikke gik” og var et skridt videre mod det gode liv.

Jeg har talt med parret der er i tvivl om de skal blive sammen, fordi de har helt forskellige temperamenter. Her kan ”Vi kan både følges ad og lave hver sit” være måden at komme videre.

Eller kvinden der kom og ikke vidste om studiet kunne færdiggøres, fordi hun næsten ikke kunne komme afsted. Her blev tanken om både et studie og lystbaserede fritidsting en sti at forfølge.

Så her sidder jeg så en tirsdag middag i min middagspause og fundere over, hvor let vi mennesker hopper i enten eller…suppedasen. Fordi vi tror, det vil gøre det lettere, at få den ro i maven, som vi alle drømmer om.

Men vi opnår tit det modsatte, når vi dømmer nogle følelser, impulser, tanker og drømme ude.

Jeg tror på at møde” vores indre komplekse liv ”med anerkendelse, nysgerrighed og interesse, for som en klog mand engang sagde:

Vi må tage det til os, før vi kan lægge det fra os.



 

 

 













 

 

 

.