Utroskab

af GoMentor

Sidst opdateret 25-9-2020

Reviewer GoMentor

Utro kæreste holder om sin dame, mens han holder en anden pige i hånden bag hendes ryg Hvad er utroskab?

Der er mange parforhold, der aldrig kommer helt på skinner igen, hvis den ene part bryder den andens tillid. Det sker typisk ved, at den ene indleder seksuelle eller intime forhold med en anden partner. Andre sidder fast i nogle frustrerende mønstre med tillidsbrud, hvilket kan være meget skadeligt for forholdet. Selvom denne form for tillidsbrud ofte vil være nok til at ødelægge et forhold, kan den rette terapi være en mulighed for at redde det. Der er nogle, som lider i stilhed og vender det blinde øje til partnerens utroskab gang på gang. Der er dog ting, man kan gøre for at redde et parforhold, der har været udsat for utroskab. Når en person i et parforhold har et seksuelt forhold med en tredje person eller, på anden vis, bryder "reglerne" for et parforhold, kaldes det utroskab. Dette kan variere alt efter, hvilken personlig opfattelse man har af at være i et forhold, og hvor grænsen går til, at en given handling ses som at være utro. Når begge parter i et forhold kender til utroskaben, kan det få mange alvorlige konsekvenser for forholdet. Derfor er parterapi og coaching anbefalelsesværdigt.

Hvorfor er man utro?

Uanset om du har været udsat for utroskab, selv har været utro eller blot undrer dig over, hvorfor nogle mennesker gør det, er det relevant at se på, hvad der egentlig ligger til grund for valget - for der er altid tale om et aktivt valg ligegyldigt, hvilke forklaringer der måtte være. Årsagerne kan her være mange afhængigt af, om der har været problemer i forholdet eller ej. Typisk er manglende nærvær og opmærksomhed til hinanden skyld i, at man "glemmer" sin partner og dens behov. Det kan samtidig være en dårlig kombination med, at den ene part får et nyt arbejde eller blot møder nye mennesker, som kan være mere tiltrækkende end ens partner derhjemme - som netop ikke giver en den opmærksomhed, man har behov for. Derudover kan der også opstå impulsive, uventede hændelser, hvor den utro ikke selv kan gøre op med, hvorfor det overhovedet skete. Forklaringen kan her være, at vi, som mennesker, er udstyrede med biologiske drifter, som, for nogle, kan tage overhånd, når de f.eks. drikker alkohol og dermed mister kontrollen over sine behov og lyster. Forklaringerne er mange og ikke altid lige nemme at forstå og acceptere for dem, der har været udsat for utroskaben.

 

 

Tegn på utroskab

Der kan være mange tegn på, at ens partner er utro. Selvom det ikke er sundt at gå og bekymre sig om ting, der ikke er til stede, eller komme med beskyldninger uden bevis, vil de fleste, der er utro, blive afsløret før eller siden. Det forekommer dog, at der ikke altid er synlige tegn på intuitionen og mistanken, og det kan derfor være svært at opdage - ofte hvis der er tale om en enkelt hændelse eller kortvarig affære. De typiske tegn er:

  • Hemmeligheder
  • Sene arbejdsdage eller flere forretningsrejser
  • Flere e-mailkonti
  • Manglende opmærksomhed og nærvær
  • Gentagne løgne
  • Overdreven, unødig eller pludseligt opstået jalousi

Opsøgende mistanke om utroskab

Til tider kan det hænde, at en partner er fast besluttet på, at personen ved, at ens partner er utro. Ofte vil den part være opsøgende for netop at finde ud af, om vedkommende har ret, og dermed kan få bekræftet sin mistanke. Her er begrundelserne typisk, at man kender vedkommende så godt og dermed ser nogle tegn og hints, der indikerer, at partneren er utro. Når en person pludselig bliver meget hemmelighedsfuld og skjuler, hvad han eller hun laver, kan det være et tegn på, at noget er i gærde. Typiske undskyldninger kan f.eks. være overarbejde på kontoret og hyppige forretningsrejser. Utroskab er ofte ledsaget af en lang række løgne, der med tiden bliver afsløret. Det er her online rådgivning via Gomentor.dk kan være gavnligt. Hvis utroskaben fortsætter uden, man gør noget ved det, er det næppe et tegn på et sundt forhold – og det bliver formentlig heller ikke et særlig langvarigt forhold. Det er derfor, det er vigtigt at søge hjælp, når problemet ser dagens lys.

Sådan håndterer du utroskab

Selvom utroskab primært er et privat anliggende, som mange helst undgår at tale om, tilbyder GoMentors tilknyttede terapeuter online parterapi, der kan hjælpe alle involverede til at bearbejde de følelser, der følger i kølvandet på et alvorligt tillidsbrud. Når tilliden først er brudt, kan den være meget svær at genskabe. Afhængigt af de konkrete omstændigheder, kan det være nødvendigt at tillægge forskellige vinkler på terapien. I nogle tilfælde er det kun en person - typisk den, utroskaben er gået ud over - der søger hjælp, selvom forholdet stadig er vedvarende. På grund af de mange komplikationer forbundet med at være utro, kan det være svært at håndtere alle de følelsesmæssige aspekter af sagen. Her er det dog vigtigt at tale sammen og blive enige om "reglerne" i parforholdet for at undgå misforståelser og tvivl om, hvornår der er tale om utroskab. Det kan være forskelligt fra par til par, hvor nogle f.eks. indgår en aftale om et "åbent" forhold, hvor andre er stærkt knyttede til hinanden og dermed har flere "regler" for, hvad man ikke må. Intet er rigtigt eller forkert, men blot nødvendigt for at sikre sig et sundt forhold med forståelse, tillid og enighed for hinanden. Med GoMentor som platform tilbyder vores tilknyttede specialister i parterapi hjælp til at bearbejde utroskaben og alt, hvad det indebærer. Hvad enten der er tale om vrede, smerte, skyld eller depression, kan vores terapeuter hjælpe.

 

En af vores mentorer taler her om parforhold og parforholdskriser samt, hvad man kan gøre for at undgå disse kriser og konsekvenserne heraf - i dette tilfælde utroskab.

 

Få hjælp til utroskab

Glennie Grønne Christine Grøntved Lene Wallentin Gurli Thomassen
Brug søgning via postnummer

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.