Tavshed i relationer og i parforhold

Skrevet d. 25-2-2017 17:22:39 af Christine Walter

Inden jeg begynder på tavsheden, vil jeg kort starte med modsætningen. Vores verden er bygget op om ord og vi lever i en (næsten) konstant strøm af ord. Ord påvirker os. Ord kan have mange formal som fx. undskylde, overbevise, hygge, opklare, skælde ud, opmuntre eller trøste. Til tider oplever vi dog, at ordene slipper op eller holdes tilbage, så der opstår en pause. Et hul i tale- strømmen.

 

Tavshed. Selvom tavshed er ordløs, så fortsætter kommunikationen alligevel. Det er velkendt, at den non-verbale kommunikation fylder ca 90%.

Vi har alle oplevet tavshed. Og vi har alle svært ved at håndtere den.

 

Det siges, at tale er sølv, tavshed er guld. Ofte er det dog lige modsat.

Tavshed er noget af det værste, man kan byde andre. Det er ydmygende, frustrerende, smertefuldt for den, man bruger det overfor. Det gør ondt at blive ignoreret, det underkender ens eksistens og er totalt respektløst. Men det virker! – og er et HELT FANTASTISK MAGTmiddel, der er nemt at bruge.

Så savner du et (ondt og) effektivt middel imod andre mennesker? Så vil jeg anbefale tavshed...!

Spørger vi et barn der bliver mobbet: “så er oplevelsen af tavsheden VÆRST”.

Spørger vi én I et parforhold er svaret det samme. Vi søger som mennesker svar og forståelse. Det kan være opslidende, når vi ikke forstår det skete og samtidig holdes tavse for svaret.

 

For tavshed er mange ting, fx.  tabu, fortrængning, (af)magt og smerte. Tavshed kommer ofte til udtryk i forbindelse med vrede, mobning, fyring, uenighed, skænderi, vold, sygdom, selvmord og dødsfald.

Tavshed er der flere forklaringer på. Vi bruger den på mange måder i hverdagen, lige fra den eftertænksomme tavshed til tavshed brugt som straf. Tavsheden udtrykker alt fra harmoni og respekt til resignation og had. Og den spænder over den lille tavshed i enhver samtale til den ultimative tavshed i selvmordet.

 

Det kan være godt at få støtten til at få sat ord på den tavshed, der opleves frustrende og irriterende eller måske vanskelig, ubehagelig og smertefuld, fx i forhold til selvmord.

 

Det kan være gavnligt med indsigt og viden, der giver inspiration i forhold til almindelige og dagligdags oplevelser med tavshed. En snak med mig er især velegnet med hensyn til vanskelige og nødvendige samtaler, som når det drejer sig om “det tavse parforhold”, kriser og sorg, misbrug, sygdom, selvmord og død.

 

 

Jeg vælger at dele denne nedenstående prolog, da den egentlig gælder ved alle svære samtaler og ikke kun cancer, så drag gerne selv paralellen. TAK.

- og tænk over, hvordan du vælger at bruge din tavshed.

 

Prolog om tavshed

Johannes Møllehave

Er det fejhed eller dumhed?

Denne hjælpeløse stumhed.

Hvorfor lukkes alle sanser,

når man nævner ordet cancer?

 

Jeg kan huske alle faser,

da min mor fik metastaser.

Hils din mor, og hvordan går det?

Så er stemmen pludselig borte,

og der sidder man med røret

Tom Konkylielyd i øret.

 

Først når sproget bliver så vigtigt

tier alle så forsigtigt

Den er ond – den tavse pause,

hvorfor bliver I dog så tavse?

Lad for Guds skyld vær´ og svare:

“Sådan er det altså bare!”

Der er ikke mer´ og sige

Åh, som stilhed dog kan skrige.

 

Efter kemoterapien:

Samme tavshed og fortien

Selv ens allerbedste venner

er som folk, man ikke kender.

Ingen kommer på visitter

mon de tror, min smerte smitter?

Stumheden gør mig forlegen

både deres og min egen.

 

Tavse tider langsomt skrider

mens hun sejt og ordløst lider.

Og den stumhed varer ved,

da hun endelig får fred.

Alle håber tiden går.

Den som læger alle sår.

Og så støder der en sjover til

“Åh, jeg troede du var over det!

Det er bar' så svært at svare,

på hvor længe sorg må vare.

 

Har vi ikke lært at tale?

Hvorfor gør vi så det gale?

Skønt vi ved, hvad ord kan rumme,

bliver vi lukkede og stumme.

Hvorfor siger vi ikke spor,

Når vi trænger mest til ord.

Hvorfor savner vi ressourcer.

Kan vi lære det på kurser?

 

Er I raske. Er I sunde?

Har I det så nogenlunde?

Så sig ord med jeres munde,

Ord, der dulmer vores smerter,

ord, der viser, at I er der.

 

Det er svært at tage afsked.

Men det sværeste er tavshed.

Derfor hvisk i vores øre.

Derfor tal – mens vi kan høre.

Og jeg beder: La' vær og luk dig

Og vælg ikke første Flugtvej

Spørg dig selv – hvorfor du flygter.

Det er TAVSHEDEN, jeg frygter


#66heartdays

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.