Skilsmisse

Skrevet d. 28-1-2015 15:04:06 af Anke Plato

Skilsmisse

- og det svære samarbejde med eks’en

 

Efter en skilsmisse kan det være en svær øvelse af skulle samarbejde med sin ekspartner omkring fælles børn. Ikke mindst hvis bruddet har været voldsomt.

At gå i et samtaleforløb hos en psykoterapeut kan være yderst hjælpsomt i forhold til et konstruktivt samarbejde.

Børnenes sorg.

De færreste børn ønsker, at deres forældre går fra hinanden. De kan reagere med vrede, indelukkethed, pjækkeri fra skolen eller på anden måde vise, at de er så frygtelig kede af det! På den måde viser de, at det overhovedet ikke er nemt for dem, at skulle vænne sig til, at familien ikke længere er samlet under et tag. De skal vænne sig til at skulle undvære forældrene på skift og vænne sig til at savn nu bliver et vilkår i deres hverdag.

Vigtigt er det at huske på, at barnets følelser og reaktioner ikke er forkerte eller ”farlige”. De er helt naturlige og en del af en proces. En proces som hjælper barnet med at komme til at forstå og acceptere det skete. Og skridt på vejen til at finde sig til rette med at have to hjem. Med støtte, forståelse og hjælp til at håndtere alle de kaotiske tanker og følelser, bliver børnene efterhånden sig selv igen om end med en ny erfaring i rygsækken.

Det ene udelukker ikke det andet.

Som forældre er det så svært at se på, at vores børn ikke har det godt – det gør ondt helt ind i hjertet på os.  Vi kan derfor, helt naturligt, blive så optagede af at hjælpe barnet, at vi på en måde kommer til at ”glemme” os selv. Forstået på den måde, at vi ikke får taget hånd om vores egen krise og kaotiske følelser. Vi kan komme til at tage os alt for meget sammen!

En ”lidt letkøbt” men ganske god sammenligning der giver mening, også i den her sammenhæng, er fra flystewardessens sikkerhedsråd, når vi skal sydpå: ”Tag først selv iltmasken på, før du giver dit barn den på.” Netop for at hjælpe barnet bedst muligt, er man nødt til at hjælpe sig selv først.

I min terapeutiske praksis har jeg set, hvor vigtigt og nødvendigt det er, at også du som far eller mor får støtte og hjælp til at håndtere det kaos, der er indeni – at du får tilført ilt – for at kunne være der for børnene og for at kunne rumme deres frustrationer.

Hvorfor bearbejdning af bruddet.

En vægtig grund til at få bearbejdet et brud med sin partner er som nævnt ovenfor, at det giver overskud til at kunne støtte børnene i en svær tid.

Noget andet er, at vores følelser, tanker og frustrationer kan blive så godt og grundigt miksede sammen, at vi kommer til at handle dem ud på nogle meget uhensigtsmæssige måder – noget der kan få samarbejdet med eks’en til at konfliktoptrappe unødvendigt.

Hvis vi er i vores følelsers vold, kan de blive styrende i forhold til de valg vi træffer. Vi kan eksempelvis være fyldt af så meget vrede mod ekspartneren, at vi konsekvent siger nej til alle forslag eller ønsker fra vedkommende, udelukkende fordi de kommer fra den kant. I den position har vi ikke overskud til at se nuanceret på tingene og tage reel stilling til, om det måske var en ganske god ide eller et rimeligt ønske, måske noget der ligefrem gavnede vores børn eller samarbejdet generelt. Vi kan så at sige komme til at gå efter manden/kvinden i stedet for bolden.

En bearbejdning af bruddet vil kunne give dig mere klarhed, forebygge de værste konflikter og gavne samarbejdet omkring børnene.

De besværlige følelser.

Vi kan have den tanke, at hvis vi bare tager os sammen og ser fremad, så forsvinder alle de besværlige følelser og alle samarbejdskonflikterne vil også løse sig af sig selv. Det er ikke min erfaring, at det er sådan det fungerer!

Måske har vi lært, at nogle slags følelser er forbudte, mindre pæne og vi vil derfor ubevidst forsøge at undgå at vedkende os dem. De kan være forbundet med skam eller skyldfølelser. Men vi har de følelser vi har på godt og på ondt. Følelserne er der i sig selv ikke noget galt med – det er bare følelser og vi er ikke dem. Det vi derimod kan arbejde med, er bevidst at forholde os til vores føleser og vælge hvorvidt og hvordan vi vil handle på dem.

Følelser vi ikke vedkender os og tager ansvar for forsvinder ikke. De vil forstyrre og ”larme” i os på en diffus måde, og det kan få os til at se dem hos andre. Det sker i et forsøg på at placere dem udenfor os selv – blive dem kvit så at sige. Eksempelvis kan vi komme til at se, at barnet er vred på ekspartneren, føler sig svigtet, er ensom eller andet. Følelser som egentlig vedrører os selv tillægges barnet. Børn kan komme så meget i klemme her. Det er hårdt for et barn at skulle bære både forældrenes følelser og sine egne. Barnet kan få svært ved at mærke sig selv, sine egne grænser og erfarer ikke at det er ok at have det på en anden måde en far eller mor – altså retten til at have det, som man har det, på sin helt egen unikke måde.

At komme videre.

Gaven på den anden side af en bearbejdningsproces er muligheden for, at vi bedre kan forstå og tilgive os selv, den anden og komme videre i livet - måske med en ny partner, på en helt ny og berigende måde.

Og ikke mindst at have en dialog og et samarbejde med eks’en omkring børnene, som nu handler om børnene og ikke om vores egne sårede følelser. Børn” vokser” og kommer i trivsel, når de mærker at forældrenes samarbejde og dialog rettes fra kamp om dem til fælles omsorg for dem.