I denne video vil jeg gerne tale ind i et tema om parforhold og parterapi, samt de udfordringer man ofte kan opleve når man går i parterapi. Nu hvor vi har haft en juletid og en nytårstid, hvor vi har været sammen med meget af vores familie, vores partner og vores børn. Når vi er rigtig meget sammen med mennesker som vi har investeret kærlighed i som f.eks. vores kone/kæreste/mænd, betyder det også at der vil være forskellige behov der står i kø for at blive dækket og mødt.
Vi er forskellige. Den mand eller kone man har er forskellig fra en selv - det er sådan set ikke særligt problematisk. Men noget af det der viser sig i parterapi, som er problematisk er, at når forskelligheder mødes og skal findes ud af sammen, så vækker det i os en masse blandede følelser. Der hvor det bliver spændende er hvad vi gør med de følelser selv.
For mit eget vedkommende har jeg en historik med, at pakke følelser væk, at holde facade og holde afstand. Når noget bliver tilpas forskelligt fra mig selv og jeg bliver provokeret af det, så bliver jeg gal i skralden, hidsig og kan finde på at råbe højt. Det har jeg med mig historisk.
Noget af det jeg har haft glæde af i parterapien er i forhold til de konflikter jeg oplever med min partner, hvilken andel har jeg i at skabe og vedligeholde og generere det der bliver til konflikter? For mig handler parterapi rigtig meget om at sige at “it takes two to tango”, men hvis jeg tager ansvaret på mig og mine følelser, hvad kan jeg så gøre? Hvad mangler jeg at forstå? Hvad mangler jeg at lære? Jeg er nødt til at kigge indad og finde frem til hvad jeg bidrager med til de konflikter der opstår. Både af respekt til mig selv og min partner.
.png)
