Hvorfor opsøger vi terapi?

Skrevet d. 6-8-2017 18:29:16 af Carit Abrahamsson


I sidste ende er det et spørgsmål, som du selv må besvare. Samtidig er det et spørgsmål, hvortil der findes flere gode svar. Der kan nemlig være mange forskellige grunde til at gå i terapi. Mange grunde til at opsøge og betale et andet menneske for hjælp til at finde vej i livet.


Selv om spørgsmålet må besvares af den enkelte, har mennesker, der opsøger terapi, flere ting til fælles. De er først og fremmest modige. Det kræver mod at dele sine sjælekvaler og smertefulde erfaringer med et fremmed menneske. Og det skal til for, at terapien kan gavne. Uden mod til at vise dette fremmede menneske tillid og være villig til at dele svære følelser, vil terapien have trænge kår.


Jeg mener, at vi ofte opsøger terapi, når vi ikke forstår vores egne følelser og handlinger. Vi opsøger terapi, fordi vi ønsker at føle og handle anderledes. Vi ønsker at blive fri for tanker og handlinger, som volder os pine, og som vi ofte gentager igen og igen – helt imod vores ønske. Vi kommer for at få et ordentligt forhold til os selv og til andre mennesker.


Vi kommer således med håb. Med håb om at finde ro og fred med os selv og med håb om, at selv om vi ikke kan finde vej alene, så kan vi med støtte fra terapeuten.


Og vi gør klogt i at håbe, for vi ved i dag, at psykoterapi virker. Det er dokumenteret i mange videnskabelige undersøgelser. Der er med andre ord ingen grund til ikke at være optimistisk. Langt de fleste får det bedre!


Hvis du selv overvejer at gå i terapi. Så har jeg et par råd, som du kan få med på vejen.


Efter dine første besøg hos terapeuten skal du afgøre med dig selv, om du har den rigtige samarbejdspartner? Det kan være vanskeligt at afgøre. Derfor anbefaler jeg, at du bruger din mavefornemmelse her. Bliver jeg vel modtaget, føler jeg mig forstået osv.


Jeg anbefaler også, at du siger til terapeuten, hvis noget føles forkert, mangler eller er skævt for dig. Hvis du ikke fortæller terapeuten, hvad du savner eller forventer mere af – altså giver feedback, så har terapeuten ikke mulighed for at tilpasse terapien, så den passer til dig og dine behov. Så sørg for, at terapeuten kan hjælpe dig bedst muligt ved at sige til og fra.


En del af terapien handler om at træne. Der er noget, som vi ikke har lært af vores omsorgspersoner, og som vi derfor har brug for at træne. Brug derfor også din terapi som træningsbane. Træn det, som er vanskeligt for dig at sige eller at gøre. Så kan du sammen med terapeuten undersøge ’det vanskelige’ uden, at det får de konsekvenser, som det normalt ville få uden for terapirummet.


Accepter, at din udvikling tager tid. Det er tit to skridt frem og et tilbage. De temaer, som du arbejder med i terapien, har ofte etableret sig over mange, mange år. Det vil derfor også være urimeligt at forvente, at de forsvinder af sig selv efter få uger. Det vil kræve hårdt arbejde, og det vil kræve tålmodighed.


Du skal også vide, at terapeuten ikke har magiske evner, som kan få din smerte til at forsvinde. Det er der ingen, der kan, men det kan hele at dele den. Det er kun dig, der kan leve dit liv, og kun dig der kan beslutte, om du vil forandre det. Din terapeut vil være der og være med dig hele vejen, men det er kun dig, der i sidste ende kan vælge, hvad der er rigtigt for dig.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.