Hvad skete der dog lige der?

Skrevet d. 11-11-2014 21:16:33 af Mette Schmidt-Kallesøe

Nogle gange kan vi stå eller været nået til et sted, hvor vi hverken ved ud eller ind. 

Nogle gange kan vi i et forsøg på at klare os godt og så smertefrit gennem livet som muligt opdage, at vi står et sted, hvor det faktisk gør stik modsatte. Hvor vi har taget for mange hensyn i et forsøg på at behage andre, men glemt os selv. Gået på for mange kompromisser i kærlighedens navn for så pludselig at opdage, at vi er blevet viklet ind i et spaghettivirvar af både indre og ydre meninger om for og imod, der bare suser rundt i hovedet, så vi til sidst ikke kan finde ud af, hvad vi føler og mærker.

Vi kan ikke længere finde grænserne - vel og mærke vores egne grænser, for de andres fylder for meget. Problemløsninger, som før var ligetil, indeholder nu en million tanker om for og imod: Kan jeg nu også tillade mig at sige fra her, hvad sker der, hvis jeg siger nej osv. Bliver jeg så for meget? Og mener jeg virkelig det?

Hvor blev jeg pludselig af i alt det her? Hvem er jeg nu, og er jeg den samme som før? Eller er jeg i det hele taget den, jeg gerne vil være?

Hvorfor er det mon så svært at være i en relation til andre mennesker og så bevare sig selv? At formå at stå fast på sine grænser, behov, ønsker osv.?

Det sker ofte, at vi oversamarbejder i starten af et nyt forhold – i kærlighedens/forelskelsens/respektens navn. Men ret så ofte, så tager det pludselig overhånd – og inden vi ser os om, så er vi gået alt for langt. Hvordan katten kommer vi tilbage, finder fodfæstet, finder os selv igen?

Terapi kan være med til at få ryddet op i virvaret. Her kan du finde fodfæstet igen og lære at holde fast i dig.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har lyst til at få ryddet op i dig eller høre nærmere.

De bedste hilsner

Mette