Husker du selv at tage iltmasken på, før du hjælper andre?

Skrevet d. 31-8-2015 22:57:17 af Dorte Windfeld

I øjeblikket er det meget hot at have sig selv i fokus. For mange af os er det et område vi ikke er så velbevandret i. Vi har tit for travlt med at have fokus på og forkæle alle dem omkring af os. Særligt mange kvinder glemmer helt sig selv.

Du har sikkert hørt stewardessen i flyveren sige det, når hun gennemgår sikkerheden ombord: ” Husk selv at tage iltmasken på før du hjælper andre passagerer”.

Du har brug for selv at blive ladt op, hvis du skal være noget for andre. (Og nej, det er ikke egoistisk J)

Men hvad vil det egentlig sige at forkæle sig selv?  Hvordan pokker gør man lige det, når fokus altid har drejet sig om alle andre? Det lyder jo meget godt, men hvad skal der egentlig til? Jeg besluttede mig for at udforske feltet, og projekt selvforkælelse gik i gang……

I starten troede jeg det var noget med at guffe chokolade…..så jeg forkælede mig selv med masser af lækkerier. Slængede mig på sofaen med tæpper og rigelige mængder af gode sager. Til at begynde med var det såmænd hyggeligt nok. Men efter ganske kort tid følte jeg mig oppustet, dvask og ikke spor forkælet.

Så jeg måtte jeg op på hesten igen og lede videre, når nu chokoladetricket ikke virkede. Flere andre ting blev afprøvet.

I min søgen efter at finde ud af, hvordan jeg kunne forkæle mig selv fandt jeg ud af, at selvforkælelse kan være mange forskellige ting. Og at det kan variere fra dag til dag, afhængigt af situationen og humøret.

Vi har alle sammen forskellige måder at gøre tingene på og min opfordring til dig er, at du lave din helt egen liste over ting du nyder og som lader dig op. En liste du kan kigge på, når du har brug for at komme fra pause til play og få strøm på batterierne.

For det er jo dybest set det det er formålet med galskaben. At blive ladt op. Og det gælder såmænd uanset hvor i livet du befinder dig. Om du er alene, i forhold, har 4 børn og 7 katte eller ingen af delene.

Her er et par ting jeg har testet på mig selv, som du kan lade dig inspirere af :

  • En aften på sofaen med dynen og en god film.
  • Få nogen til at lave mad til dig, så du ikke skal røre en finger (sund og lækker mad)
  • Få ordnet negle på hænder eller fødder.
  • En tur i svømmehallen og sauna…ahhh
  • Lad rod være rod og tillad dig selv, ikke at gide noget (UDEN at stresse over det)
  • Maraton videoaften med gode venner/veninder.
  • Et godt langt fodbad.
  • Cafe besøg med BFF ( =  Best Friend Forever)
  • Morgenhår og pyjamas hele dagen, uden at foretage dig en skid andet end at se dårligt TV.
  • Massage
  • Gåtur ved vandet eller i skoven.
  • Meditation/minsfullness
  • Gå eller løb en tur. Motion er altid godt for selvfølelsen.
  • Hygge med en god ven eller veninde.
  • Ansigtsbehandling inkl. massage
  • Personlig coaching hvor DU er i centrum.
  • Find ro til at læse i din ynglingsbog.
  • Dans til høj musik - enten i hjemme i stuen eller i byen.
  • En tur på biblioteket.
  • Et varmt bad med lidt lækker duft.
  • En tur hos frisøren.

Listen er lang. Find selv på flere og lave din egen forkælelses-liste. Har du gode ideer så del dem endeligt herunder, og lad os inspirere hinanden.

Det vigtigste er at du husker at mærke efter ind imellem, om det er ved at være selvforkælelses tid.

Enjoy!

Kærlig hilsen Dorte