Forældre hele livet

Skrevet d. 12-11-2014 08:30:31 af Susanne Espersen

Det er vigtigt for os, at vi har kærlige og omsorgsfulde vidner til vores liv og vores evige rejse hen imod at blive den bedste udgave af os selv langt op i voksenalderen. Helst vidner der er villige til at dele ud af deres omsorg, når vi har brug for det og ikke når de selv føler et behov for at gøre sig nyttige.

Puberteten er børns anden mulighed for at blive sig selv og sig selv bekendt. Det gør de for sig selv i forlængelse af alt det, vi hidtil har gjort for dem. Konflikterne skyldes ofte forældrenes manglende evne eller vilje til at møde det unikke og selvstændige menneske, deres barn er i færd med at blive.

Som forældre er det vores opgave at være ansvarlige for kontakten og atmosfæren i familien.

Glem alt om opdragelse

– det løb er kørt. Når vi er insisterende og bedrevidende eller i værste fald krænkende, sender det budskaber som; ”jeg ved, hvad der er godt for dig” og ”jeg er ikke tilfreds med dig, som du er”. Hvordan mon det virker, når man er i færd med at finde ud af, hvem man selv er og om man kan være sig selv bekendt…..det virker som en ”rød klud”!

Sidste øjebliks opdragelse kan være et udtryk for, at vi har svært ved at finde ud af, hvad vi skal gøre af vores ansvarsfølelse og kærlighed og det at vi gør noget (altså opdrager) kan måske give os en oplevelse af at være værdifulde.

Hvordan oplever din søn/datter sig som værdifuld?

  • Se efter det positive. Hvem er din søn/datter (udover at være en irriterende teenager)?
  • Elsk den han/hun er blevet til og give ham/hende plads.
  • Mød din teenager og udtryk dig ligeværdigt på samme måde, som du møder og udtrykker dig overfor dine venner.

Reagér, udtryk din mening og dine holdninger. En beslutningsproces f.eks. omkring grænser er vigtigere end hvad den ender ud med – en proces hvor begge parter bliver taget alvorligt, set og hørt istedet for f.eks. at skære igennem eller indgå hurtige kompromisser for at ”få fred”.

Meningen med livet er i fokus

Når vores børn er i færd med at frigøre sig og blive voksne er det en forandring, hvor vi som forældre kan have svært ved at slippe magten, nærheden og fortroligheden. Partnerskabet får måske ny plads og det kan være svært at vænne sig til de muligheder, der ligger her. Både for den unge og for os er det en kritisk livsfase, hvor identiteten og meningen med livet er i fokus.

Arbejdet med at blive den bedste udgave af os selv stopper aldrig