Angsten – den ubudne gæst

Skrevet d. 10-2-2016 15:00:19 af Vivian Lund Hansen

Vi har alle en medfødt biologisk evne til at føle frygt.

Det er en god ting! Med evnen til at føle frygt lever vi længere. Vi mærker den når vi kommer for tæt på kanten til afgrunden, er i for snævre små rum, når vi ser slanger og andet potentielt giftigt kryb. Står overfor fjendtlige mennesker, eller dyr der rejser børster og viser tænder – det er alt sammen noget der kan udsætte os for alvorlig beskadigelse, eller i værste tilfælde døden.

 

Frygten er vores ven – den gør os opmærksom på faren, og holder os i live. Og når faren er drevet over, ryster vi oplevelsen af os, lærer måske noget nyt – og fortsætter videre med livet.

 

Hvor frygten giver god mening, gør angsten det derimod ikke. Angsten er irrationel – og giver umiddelbart slet ikke mening.

 

Angsten er når vores urhjerne kammer over. Den ser farer alle steder og hele tiden.

Vores krop og psyke i er alarmberedskab 24/7. Vi er på vagt og årvågne, hører og ser alt, og kender vores flugtveje, lige meget hvor vi er. Hver dag leves med livet som indsats. 

Angsten kommer som en ubuden gæst, i køen i supermarkedet, på vej hjem i toget, til fremlæggelsen, i store forsamlinger, og når alene derhjemme – den inviterer sig selv når den vil, og respekterer ikke et ”nej – ikke nu”.

 

Angsten kan bl.a. opleves med: hjertet banken, forhøjet puls, overfladisk åndedræt, rysten og uro, rastløshed, svimmelhed, tunnelsyn, koldsved, opkast trang, diarre, og en følelse af at være ved at blive sindssyg. Det handler i bund og grund om at være skrækslagen for at dø.

Dødsangsten kan ligge som en bjælke, under andre former for angst som; angsten for andre mennesker, og for ikke at blive fundet god nok. Angsten for tog, fly, elevator, sygdom, kryb, og til sidst angsten for angsten. Hvornår kommer næste anfald?

 

Et liv med angst går alvorligt ud over livskvaliteten, og mange oplever en ensomhed, fordi de trækker sig socialt. At være i alarmberedskab 24/7 kræver enorme mængder af energi, og en afmatningsfølelse i krop og sind, er også meget normalt. Livet med angst er hårdt og svært at overskue, og nogle mister håbet og fristes af ikke at leve mere.

 

Heldigvis er der rigtig meget at gøre. Ingen skal affinde sig med et liv med angst.

Det handler om at forstå hvad der sker i kroppen, og ikke mindst urhjernen, som overreagerer når den tror den er i livsfare hele tiden. Urhjernen prøver jo rent faktisk på at hjælpe os, men den skal tæmmes. Ved at skabe kontakt mellem følelser og fornuft, gennem viden og værktøjer, sker der en positiv forandring, og urhjernen forstår at der ikke er så farligt alligevel. Nu kan den slappe af igen.

Et kig på historien, vores barndom og opvækst, vil give en forklaring på hvorfor lige netop du udviklede angst. Hvad ligger der forud for at angsten inviterede sig selv til dit liv? Denne selvindsigt giver ofte en aha-oplevelse, og nogle klienter beskriver det som ”…det var da jeg forstod, at det var som om en kontakt blev slukket, og angsten forsvandt”. Jeg bruger gerne formuleringen – ”angsten opløser sig”.

Velkommen tilbage til livet J